Det store bogkup
Det såkaldte ”Oliver Room” i Carnegie Library i den amerikanske by Pittsburgh burde i princippet være topsikret. Lokalet rummer alle bibliotekets mest sjældne bøger og arkiver, hvorfor det kun har én indgang, som ganske få mennesker har adgang til – og det hele er naturligvis under behørig videoovervågning. Det kom derfor som noget af en overraskelse, da biblioteket i 2017 opdagede, at store dele af den sjældne samling var forsvundet. Smithsonian Magazine fortæller hele historien, der vel kan beskrives som en bibliofil omgang Mission Impossible.