Uventet stjernestund
Christian Kragh Jespersen, Johann Bock Severin og Jonas Vinther er egentlig kun førsteårsstuderende på fysikstudiet på Københavns Universitet, men har allerede gjort sig bemærket i den bredere forskningsverden. Ved hjælp af machine learning har de tre venner nemlig løst et 30 gammelt astronomisk problem om gammaglimt. Nu får de så mails fra forskere over hele verden og deres navn på en artikel i det videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal Letters. ”Man arbejder lidt for de der tredive sekunder, hvor man kan få alle de ældre professorer, som har været her så længe og ved alt om alt, til at sige: Fuck, hvor er det sejt” fortæller Christian Kragh Jespersen blandt andet. Hele den herlige historie kan læses ovre hos Uniavisen.