Danmark giver yderligere 150 mio. kroner til Libanon
Danmark giver yderligere 150 mio. kr. til Libanon. Det sker samtidig med at demonstrationerne mod den libanesiske regering fortsætter efter sidste uges voldsomme eksplosion i hovedstaden Beirut. Pengene skal ifølge udviklingsminister Rasmus Prehn (S) gå til direkte humanitær- og socioøkonomisk støtte til de mange libanesere, der er berørte af katastrofen.