Sommer i Paradis
Hvis du trænger til et gratis, lettere surrealistisk seriefix, har Filmmagasinet Ekko svaret. Instruktør Kasper Runes komediedrama-serie Hotel Paradis ligger i hvert fald frit tilgængelig på deres hjemmeside sommeren over. Vi har endnu ikke set det hele, og ved ærligt talt ikke helt, hvad vi synes. Men der er nogle gode Anders Thomas Jensen-vibes, og Kasper Rune virker altså som en instruktør, der er værd at holde øje med. Og så havde serien tilmed premiere på Berlinalen sidste år. Se og døm selv.