Jørgen Leth på CPH:DOX
Dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX løber af stabelen i disse dage – på nettet. Det lykkedes mirakuløst arrangørerne at flytte hele denne fysiske begivenhed til internettet, således at karantæneramte kan se filmene hjemme. Hvis du ikke allerede er i gang med at streame, kunne et sted at begynde være den Louisiana Channel-producerede dokumentar Tilfældets gaver – en film om Jørgen Leth (80 min., 2020). Vi har set filmen, og den fører effektivt og kronologisk seeren gennem (næsten) hele Jørgen Leths filmproduktion siden 1960’erne og dvæler selvfølgelig ved perlerne. Det er fint klippet sammen, og det bedste er nok, at det er Jørgen Leth selv, der fortæller – direkte til kameraet. En fin indføring for nybegynderen, men også masser af ‘mad’ for kenderen.