Det ødelagte iranske valg
Siden i går har 58 mio. iranere haft mulighed for at stemme på, hvem de mener skal sidde i landets parlament. Mange er dog blevet hjemme – særligt de unge – fordi deres kandidat slet ikke står på listen. Tusindvis af kandidater er nemlig blevet diskvalificeret af Vogternes Råd, en enormt magtfuld gruppe bestående af 12 advokater og religiøse ledere, der godkender samtlige kandidater, før de kan komme på stemmesedlen. Men valget er ikke ligegyldigt, og CNN tager dig med vanlig elegant balance mellem oplysning, dybde og forståelighed gennem de vigtigste pointer, og hvis det ikke er nok, anbefaler vi denne analyse i Al Jazeera.