En ellers god dag sluttede lidt dårligt. Den store amerikanske filminstruktør David Lynch døde torsdag efter nogen tids sygdom. Som en teenager, vi kender, der er en meget stor beundrer af Lynch, sagde: “Nu er det nok Martin Scorsese, der er den største nulevende filminstruktør.” Fin nekrolog i New York Magazine.

+ Christian Monggaards interview med David Lynch i Information (2007): “Vi har vores verden. Og der er spor i verden. Og vi er som detektiver”.

++ Fremragende artikel (blød betalingsmur) i Vanity Fair (2017): ‘Bag skabelsen af Mulholland Drive, David Lynch’ mørke freudianske mesterværk.’

+++ (Amerikansk) tv-indslag af ældre dato om Japans totale opslugning af hans tv-serie Twin Peaks.

++++ David Lynch som gæst hos Mikael Bertelsen i Den 11. time på DR2 i 2007.

+++++ Scene for scene med Lynch. Vigtigt (!) BBC-interview fra 1999.

++++++ Angelo Badalamenti forklarer, hvordan han skrev ”Laura Palmer’s Theme” til Twin Peaks.

Det er ikke, fordi vi ser så meget til Lars Trier Mogensen her på Føljetons hovedkontor. Men at dømme på hans stemme i ‘Guld og grønne skove’, som han beværter på P1, lyder det, som om han har det godt. Seneste udgave er ret fortræffelig. Først har Mogensen besøg af et hold geologer med professor Minik Rosing i spidsen (de taler om Grønlands mineraler). Dernæst snakker han med Oskar Dahlin fra Lærlinge for bæredygtighed og Klara Sørensen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse, som er medforfattere til den lille vigtige bog Bevaringsværdig byggebranche, der udkommer i dag og kan findes lige her. Byggebranchen sviner, som var det landbruget.

Det er næppe gået nogens næse forbi, at vi befinder os i en kold og temmelig grå januar. Måske lige med undtagelse af den latinamerikanske stjerne Bad Bunny. Den 5. januar udgav musikeren, der flere år i træk har været den mest streamede kunstner på verdensplan, albummet DeBÍ TiRAR MáS FOToS (“Jeg skulle have taget flere billeder”). Albummet er en decideret kærlighedserklæring til Puerto Rico og spænder genremæssigt over flere årtiers latinamerikansk musik. I forbindelse med albumudgivelsen har Bad Bunny talt med The New York Times om at vende hjem, både fysisk og musikalsk, ikke at lave musik til “alle”, men at sætte sin lid til latinamerikansk musik. Så gør da din fredag lidt solrigere og lyt til albummet.

+ Kan du ikke danse salsa, frygt ej. Her er en guide.

“Se, hvor mange mennesker, der synes om mig, og gerne vil bruge deres tid sammen med mig!” Okay, sætningen er måske lidt pinagtig, men også tilpas retvisende. Venskaber har nemlig fået et ret markant statusløft her i det 21. århundrede, og forskning peger på, at vi er begyndt at vægte venskaber højere end romantisk kærlighed. Udover de sociale mediers indpas på synligheden af relationer med fx Snapchats “snap map” og antallet af Facebook-venner, kommer venskabets nye sociale status som følge af en erkendelse af, at kernefamilien og parforholdet ikke er alfa omega i vores liv, skriver ph.d. Marie-Elisabeth Pihl hos Videnskab.dk. At have venner er så at sige blevet “hot”.

“Enhver avis, fra første til sidste linje, er intet andet end en rædselsserviet. Krig, kriminalitet, tyverier, promiskuitet, tortur, prinsers forbrydelser, nationers forbrydelser, enkeltpersoners forbrydelser, en berusende omgang universel grusomhed. Og dette er den fæle aperitif, som det civiliserede menneske indtager til morgenmad hver eneste morgen … Jeg forstår ikke, hvordan en ren hånd kan røre en avis uden en krampetrækning af afsky.” Charles Baudelaire havde ikke meget til overs for avisen som medie tilbage i 1860’erne. Han var dog ikke ene om det. Mange samtidige forfattere så på avisen som et samfundsmæssigt onde, der ville forsøge at erstatte bogen og udviske litteraturen. Herligt essay i Aeon om, hvordan avisen vandt indpas og blev modernitetens absolutte markør.

Hannah Arendt – den store tænker og politolog har flere fans på Føljetons redaktion. Poetry Magazine har en fin tekst om, hvordan poesien gav hende mulighed for at tænke på en anden måde, når hendes egentlige disciplin, filosofien, føltes begrænsende.

Verdens største religiøse begivenhed og pilgrimsfærd, der forventes at tiltrække svimlende 400 mio. mennesker – og derfor også bare er den største forsamling af mennesker overhovedet – er blevet skudt i gang i Indien. Maha Kumbh Mela kaldes den hinduistiske valfart, som har den hellige (men pænt forurenede) flod Ganges som omdrejningspunkt, og som i de kommende uger vil udspille sig ved byen Prayagraj. Det er altså lidt af et tilløbsstykke. Som Bloomberg beskriver er det også en oplagt PR-mulighed for premierminister Narendra Modi, der vil give den fuld gas med sin hindunationalisme.

Såkaldte ‘haul’-videoer er en hel genre for sig på de sociale medier: Videoer, hvor influencere viser det ene nyindkøbte stykke tøj frem efter det andet i en tilsyneladende endeløs omfavnelse af forbrugerismens mange glæder. Selvsagt er der dog også en skyggeside ved den uhæmmede shopping – og ikke kun for ens bævende bankkonto. Cosmopolitan er dykket ned i haul-trendens mange problemer: “Men når pakkerne hober sig op i influencernes soveværelser, hvordan påvirker disse tilsyneladende uskyldige videoer så vores psyke? Giver de bare næring til en endeløs cyklus af vil have, vil have, vil have?” (det korte svar er ja).

“For den tiltrædende præsident Trump og hans nærmeste handler det om to ting: Dels at bruge brandene til at ramme en af hans skarpeste kritikere, Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, så hårdt som muligt, dels at få brandene udlagt som et myndighedssvigt for at aflede opmærksomheden fra det fundamentale problem: At den fortsatte satsning på fossil energi – som står højt på Trumps dagsorden – er den reelle forklaring på de ekstreme hændelsers katastrofale omfang.” Informations årvågne klimajournalist Jørgen Steen Nielsen samler op på de katastrofale skovbrande i Californien.

The New Yorkers chefredaktør David Remnick gider ikke mere pis. I en kommentar, som også vil blive bragt i den kommende printudgave af magasinet på selve dagen, hvor Donald Trump officielt overtager præsidentposten, går han i flæsket på Trump og hele holdet af opportunister, som nu vil være en del af MAGA-hoffet: “Overalt i landet har en villig suspension of disbelief taget fat. (Kritisk tænkning er så 2017.) Visse titaner fra Silicon Valley, Wall Street og (Gud tilgive os) medierne har skyndt sig til Mar-a-Lago – en scene med så åbenlys selvfornægtelse, ringkys og knæfald, at det ville være pinligt for en middelalderpave.”

I essayet “Consider the Lobster”, der oprindeligt blev udgivet i madmagasinet Gourmet i 2004, funderer forfatter David Foster Wallace over, hvorvidt det egentlig er etisk at koge hummere levende – hvilket kickstartede en ophedet debat i de kulinariske kredse om skaldyrenes ve og vel. Nu er turen så måske kommet til rejen? Zetland har i hvert fald talt med dyrrettighedsaktivisten Andrés Jiménez Zorrilla, der beskrives som verdens største forkæmper for rejevelfærd – og som ikke er i tvivl om, at det nuværende fiskeri og opdræt må gentænkes.

Det kan næppe overraske nogen, at den kinesiske fast fashion-kæmpe Shein ikke ligefrem har de bedste arbejdsforhold på sine systuer. BBC har dog forsøgt at finde svar på, præcis hvor grelt det står til, med et besøg i “Shein village” i Guangzhou, epicentret for virksomhedens mange fabrikker. Og ja, lad os bare sige, at den kinesiske arbejdslovgivning ikke bliver overholdt. Hvem skulle dog have troet det, når man kan få en lækker sweater med fri fragt for under 100 kr.?

‘Kongen af Ozempic er skræmt fra vid og sans’. En æggende overskrift i Wired. Techmagasinet har været på besøg hos Novo Nordisks hovedsæde i Bagsværd og talt med selskabets administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen. Det er ham, der er kongen, det er ham, der er bange. “Selv om Novo er hovedaktionær i verdens største velgørende fond, er virksomheden tvunget til at agere køligt og taktisk som en olie- eller forsvarsindustrivirksomhed.”

I en lettere passiv-agressiv kronik i Information slår den danske udgiver af den franske antropolog Florence Bergeaud-Blacklers paranoiabog Broderismen – sådan undergraver islamister de vestlige samfund til lyd for, at venstrefløjen “lukker øjnene for islamiseringen af Europa”. Forskerne Manni Crone og Lene Kühle havde et begavet indlæg i samme avis i sidste uge, hvor de nævner nogle af bogens problemer – bl.a. “manipulation med citater, tvivlsom brug af kilder eller tekstnær gengivelse af andres værker uden korrekt kreditering”. Og nu vi er her, så er her et link til journalisten Steffen Groth glimrende gennemgang af broderisme–sagen fra december, og så skulle du også være klædt på til at rette blikket mod klodens egentlige udfordringer.

Du er utilfreds med tingenes tilstand (klimaet, sociale forhold, xenofobi, etc.), men selvom du har overskud, får du ikke rigtig foretaget dig så meget andet end at videredele opslag på sociale medier. Ja? Så læs evt. denne tekst af biologen og klimaaktivisten Spencer R. Scott, kom op af sofaen og mærk agensen brede sig i dine lemmer. You can do it! Det er anden del af et essay på Scotts Substack ‘As if We were staying’. Her er første del.

“En gryende og mere selvbevidst generation af grønlændere har i de senere år følt, at de er blevet talt ned til af danskerne. Ikke ved at blive hængt ud med skældsord, men snarere den form for patroniserende adfærd, der ligger i at man er ligeglad. Det, der har været kendetegnende for regeringen i København, er, at man ved højtidelige lejligheder måske har sat nogle tupilakker frem på bordet og talt om trommedansere og hvad ved jeg, men lige så snart, at grønlænderne var ude af lokalet, var man videre til nogle andre dagsordener.” Føljetons Lars Trier Mogensen i Radio Information.

“Deltagerne i spillet spiller med en bold, der klirrer, mens trænere og søskende til spillerne banker på målstolperne for at hjælpe dem med at sigte deres skud. Spillerne råber ‘voy’ (‘jeg kommer’ på spansk) for at advare modstanderne om, at de nærmer sig, og for at minimere skader”. God lille reportage fra Al Jazeera, der blandt andet taler med Yona Sabri Ellon, der mistede synet som 12-årig: “Jeg var frustreret og skuffet. Jeg kunne ikke gå i skole. Jeg mistede helt håbet, og at jeg ikke kunne spille fodbold var det værste af det hele,” siger han. Avisen supplerer: “Men ressourcerne til mennesker som Ellon er knappe. Efter adskillelsen fra Sudan i 2011 blev Sydsudan verdens yngste land. Men uafhængigheden sendte straks nationen ned i bunden af næsten alle de udviklingsindikatorer, som FN har opstillet.”

“Ved hjælp af kreative nye metoder finder de ud af, at de omkostninger, Walmart påfører i form af ikke bare lavere indtjening, men også højere arbejdsløshed i lokalsamfundet, opvejer de besparelser, den giver kunderne. De konkluderer, at Walmart netto gør de steder, hvor de opererer, fattigere, end de ville være, hvis de aldrig var dukket op.” To nye forskningsartikler modbeviser idéen om, at billige supermarkedskæder tjener de mindstbemidlede – eller middelklassen for den sags skyld. Hos The Atlantic.

Vi klasker insekter uden at tænke videre over det, men det burde vi måske. Adfærdsbiolog Lars Chittka, som forsker i biers kognition (og er med i bandet Killer Bee Queens), har fundet ud af at bier kan tælle, genkende ansigter og lære at bruge værktøjer af andre bier, men kan de også mærke smerte? “Der er ikke nogen måde at kvantificere eller bevise smerte på,” siger han til The New Yorker. “Det, vi prøver at gøre i stedet, er at lægge beviser sammen fra meget forskellige undersøgelser og se: Hvad er sandsynligheden?”

Substackdronningen Caitlin Dewey, som står bag nyhedsbrevet Links I Would Gchat You If We Were Friends, har lavet en guide til de bedste nyhedsbreve på internettet. Klik rundt i anbefalingerne fra Deweys yndlingsskribenter og deres yndlingsskribenter og deres yndlingsskribenters yndlingsskribenter.

Partiet Alternativet har i nogle måneder eksperimenteret med en firedages arbejdsuge for deres 20 sekretariatsmedarbejdere på Christiansborg. Spoiler alert: Det er gået temmelig godt. It’s doable. P.S. Artiklen er skrevet af Zetlands Theis Molin, der er nomineret til en Cavlingpris for sin afdækning af det absurde politiske forløb omkring tildelingen af milliarder og atter millarder af kroner i erstatning til landets minkavlere for lukningen af deres erhverv. Prisvinderen bliver offentliggjort i dag kl. 15. Vi krydser fingre.

For ikke så lang tid siden fik vi tudet ørerne fulde om, at vi skulle drikke komælk, for ellers så… Ja, ellers fik vi ikke nok kalk og protein. Det blev betragtet som superfood, en drik af en anden verden, og mælkebønderne og mælkelobbyisterne var meget enige. Men der er nogle nuancer, viser forskningen. Literary Hub bringer et uddrag af bogen Spoiled – the Myth of Milk as a superfood, hvor forfatter Anne Mendelson rekapitulerer, hvordan og hvorfor mennesket overhovedet begyndte at drikke mælk. Vi skal ud på stepperne og tilbage til den yngre stenalder. Se om ikke du kan finde nogle alternativer, hvis ikke du allerede er mælkeallergiker. Klimaet har ikke brug for alle de køer.

Det parcelhus i Albuquerque, som skulle forestille at være hovedpersonen Walter Whites hjem i tv-serien Breaking Bad, og som særligt optræder i en specifik, mindeværdig scene i episode 2, sæson 3, er sat til salg for fire mio. dollars. Normalprisen ville være 350.000 dollars, men ejendomsmæglerne håber, at den popkulturelle reference kan tiltrække nogle mere købestærke kunder, der kunne have lyst til at lave det om til et museum eller noget oplevelsesorienteret Airbnb, skriver Washington Post. Tjek også ejendomsmægleropslaget ‘Walter Whites House‘.

I Los Angeles er mindst 180.000 mennesker blevet evakueret, mens 10 personer har mistet livet i de voldsomme naturbrande. “Bakkerne var klar til at brænde. Det er januar, langt forbi den tid på året, hvor brandsæsonen i det sydlige Californien burde slutte. Men i denne del af den halvtørre chaparral, der hedder Los Angeles, kan brandsæsonen nu være når som helst,” skriver klimajournalist Zoë Schlanger i The Atlantic.

+ The Guardians før-og-efter billeder viser ødelæggelserne.

++ Det er ikke kun Hollywood-stjerner, der mister deres hjem.

“Trumps slagord, MAGA, Make America Great Again, betyder i virkeligheden Gør Amerika Småligt Igen. Isoler Amerika fra al udenlandsk indflydelse og smid indvandrernationens mange fremmede ud, for mødet med alt, hvad der er anderledes, skærper mindreværdskomplekset. Kun i den psykologiske enecelle er der sjælefred.” Carsten Jensen er stadig god på Facebook.

I en ny podcast spørger The Guardian den britiske sociolog og magtforsker Sam Friedman, om de private skoler er ved at miste grebet om den britiske elite – senest efter regeringen har droppet at fritage dem for moms. Og også: Hvad det er ved klasse, der har optaget ham så længe? “Jeg tror, det er en følelse af, at det stort set ikke bliver italesat i hverdagen og alligevel har en virkelig stærk effekt på folks følelse af deres plads i verden.”

+ Føljeton-interview med Friedman.

“Bestræbelserne på at forbyde ordet ‘privatisering’ i den offentlige debat har haft stor succes. Google Ngrams fortæller os, at brugen af ordet er faldet kraftigt siden dets højdepunkt i 1990’erne. Men mens de konservative holdt op med at tale om privatisering, har de gjort det i stadig større omfang.” Den amerikanske økonom og nobelprismodtager Paul Krugman er for det meste skarp: “Forsikringsselskaberne er stadig med til at skumme fløden og gøre deres bedste for at rekruttere kunder, der sandsynligvis har lavere lægeregninger, end regeringens formel forudsiger. Endnu vigtigere har forsikringsselskaberne … presset læger og sygeplejersker til at stille diagnoser, der får deres klienter til at se mere syge ud, end de i virkeligheden er.”

Da Netflix kom frem, blev folk befriet fra Blockbusters og sidenhen også kabel-tv’ets grådige kløer – alt imens film- og serieskaberne jublede over de nye kreative muligheder. Sådan går den gængse historie. Problemet er bare, at Netflix nu er ved at kvæle filmmediet som sådan. Magasinet n+1 skriver langt, men læseværdigt om, hvordan det hænger sammen: “Netflix har skabt et pyramidespil af opmærksomhed, og der er ingen ende på det.”

+ Relateret, på en måde: Hvordan Spotify modarbejder musikken.

Vejret er koldt som altid, influenzasæsonen er over os, og en “ny” virus er ved at sprede sig i Kina. Heldigvis er der ingen grund til panik, for det er ifølge sundhedseksperter ren sygdomsrutine. Men skulle du alligevel, af komplet uransagelige årsager, længes tilbage til dengang under coronatiden, hvor alle pludselig var selvbestaltede amatørepidemiologer, kan du jo dykke ned i nyhedsbrevet Astral Codex Tens nørdede gennemgang af fugleinfluenzaen H5N1. Udfordringen bliver nok bare at finde nogen, der gider høre på din statistiske forklaring af, hvordan en lille fjer snart kan blive til endnu flere syge høns.

“[D]er må være ret mange småbørnsforældre, der er utroligt bekymrede over klimakrisen, når de ser hvilken fremtid, deres børn kommer til at vokse op i. Og det blev begyndelsen på Fossilfri Fremtid”. Nyhedsbrevsprojektet Demokratisk værtskab har et interview med klimaaktivist Esther Michelsen Kjeldahl om, ja, Fossilfri Fremtid, “en klimabevægelse med plads til forældre og børnefamilier”.

AMOC – Atlantic Meridional Overturning Circulation – det komplekse system af havstrømme, der inkluderer vores alle sammens Golfstrøm. Bryder det sammen, eller bryder det ikke sammen, og hvis det gør, bliver det så i år eller lidt længere ude i fremtiden? En masse spørgsmål, som ikke umiddelbart kan besvares. Men Information har lavet en grundig overbliksartikel om, hvad forskerne ved, og hvor indicierne peger hen. En ting kommer vi ikke udenom: Den globale opvarmning skal begrænses.

Før jul var professor i international politik Ole Wæver gæst i Globalnyts podcast Højtryk. Her lufter han en ret markant kritik af danske mediers dækning af krigen i Gaza. Noget handler om dovenskab. Men Wæver ser også en tendens til, at “de fleste konvergerer ind mod det, der er den officielle linje”, det vil sige USA’s linje.

Den 95-årige japanske kunstner Yayoi Kusama er aktuel med en stor respektiv udstilling i Australien. I den anledning har det amerikanske kunstmagasin ArtForum lagt en stor flot artikel om hende ud til fri afbenyttelse. Den er fra 1997. Ordet “illness” optræder 17 gange, “sickness” kun fire. Og her, hvis det er for krævende at læse et langt portræt fra 90’erne, Louisiana Channels videointerview med Kusama fra 2015.

The New York Times har talt med den nye republikanske flertalsleders rivaler og allierede, og en ting synes de at være enige om: Trump kan lide ham, og Thune kan lide Trump, på trods af bump på vejen til Senatet. Alligevel “kommer det til at være et uendeligt arbejde at blive ved med at gøre Trump tilfreds.”

“Hvad var Dominiques egentlige hensigt? At fortsætte med at føre den lykkelige tilværelse, han levede. Eller at gøre hende opmærksom på, hvad der foregik, hvad der skete med hende, uden at hun var klar over det, og dermed få hendes verden til at falde fra hinanden? … Den første mulighed er langt mere foruroligende: Dominique ville foretage en radikal opdeling i Gisèles liv: på den ene side hendes normale dagligdag som lykkeligt gift kvinde. På den anden de brutale overgreb imod hende, mens hun var bedøvet og uvidende om, hvad hun blev udsat for. Det er utroligt, at det i så mange år lykkedes at holde de to domæner adskilt, og jeg tror, at Dominiques mål var at forevige denne opdeling.” Hos Dagbladet Information.

“Det var tydeligt, at Carlsen ikke var mødt op til turneringen den dag, som om han var klar til kamp. Han lignede enhver anden ung forretningsmand i finansdistriktet, der skyndte sig fra en arbejdsfrokost. Men det var ikke en farce, hvor absurd eller uskyldigt det end begyndte.” Den tidligere skakverdensmester Magnus Carlsen nægtede gik inden nytår imod dresscoden og nægtede at skifte sine jeans – som et nøje udtænkt træk mod det internationale skakforbund FIDE og skakken, som vi kender den.