Af gode grunde trak JD Vances Europa-hadende og AfD-forherligende tale ved den internationale sikkerhedskonference i München de fleste overskrifter, da den amerikanske vicepræsident i sidste uge besøgte kontinentet. Som journalist Spencer Ackerman argumenterer, viste talen dog kun den ene halvdel af Vances verdenssyn. Den anden halvdel skulle man finde ved vicepræsidentens bemærkninger om KI i Paris: “Men den sygeste joke i Vances tale var hans energiske insisteren på, at KI ikke vil fortrænge arbejdere. ‘Vi vil altid sætte medarbejderne i centrum for vores KI-politik’, lovede Vance. Det svarer til at sætte koen i centrum på McDonald’s.”

“Ødelæggelserne var massive, og dog var de til at forstå. Men under overfladen var brutaliteten en anden. Mindre synlig for det menneskelige blik, men ikke mindre katastrofal: Da stormfloden slog hul på den tynde barriere mellem havet og fjorden, var det en verden, der gik under.” Dagbladet Information med en ganske medrivende fortælling om dengang en stormflod i 1825 ramte Vestkysten og ødelagde den landtange, som hidtil havde adskilt Vesterhavet fra Limfjorden.

“Denne artikel er baseret på indholdet af disse dokumenter, som fortæller en historie om bitterhed og forræderi, som ikke engang forfatterne af HBO’s Succession – der selv er inspireret af Murdoch-familien – kunne have fremtryllet,” skriver to journalister, der har dækket den berygtede Rupert Murdoch i mere end to årtier i New York Times Magazine. Det er de mere end 3.000 dokumenter fra retssagen mellem mediemogulen og flere af hans børn, der er tale om. I december vurderede domstolen, at Murdoch og hans ældste søn, Lachlan Murdoch, havde handlet i ond tro, da de forsøgte at ændre reglerne i familiefonden, så det kun ville være Lachlan, der arvede magten.

Den nordlige skaldede ibis, Geronticus eremita, kan dårligt betegnes som verdens kønneste fugl. Ikke desto mindre har et hold dedikerede biologer og hobby-ornitologer viet deres liv til at genintroducere den i Europa, hvor den engang levede. Hvilket bl.a. involverer, at man får fuglene til at flyve efter en såkaldt “microlight”, altså en ultralet mini-flyvemaskine. The New Yorker forklarer meget godt, hvad der er på spil: “Vores ødelæggelse af naturen er så dyb og omfattende, at vi, for at omgøre dens effekter […] ofte er nødt til at kaste os ud i indsatser, som er så møjsommelige og verdensfjerne, at det grænser til det latterlige.”

Oliefonden, der varetager alle Norges oliemilliarder – og hvis værdiudvikling man kan følge i realtid – skal have en ny chef. I sidste måned slog Norges Bank stillingen op, og nu er listen over de mange ambitiøse (og påfaldende unge) mænd, der håber på at kunne kalde sig ny oljefondssjef, blevet offentliggjort. Ja, det er mest bare mænd, der er tale om: Kun en enkelt ansøger ud af 82 er kvinde, hvilket godt kunne kalde på lidt mere ligestilling i kapitalforvaltningen. Som Dagens Næringsliv skitserer, skal ansøgerne dog næppe gøre sig de store forhåbninger, for alt tyder på, at den nuværende chef Nicolai Tangen alligevel får genvalg. Han er så også mand.

Matematik kan handle om outrerede teoretiske problemer, som ingen lægmand nogensinde vil komme til at forstå. Og så kan det også handle om noget langt mere lavpraktisk, som fx: hvilken sofaform er den bedste, hvis man bare gerne vil flytte sofaen rundt om et hjørne? Siden 1966 har en række mere eller mindre møbelglade matematikere forsøgt at løse netop den problemstilling, og nu er svaret minsandten blevet fundet: I en 119 sider lang artikel har sydkoreanske Jineon Baek endeligt bevist, at det bedste sofadesign rent faktisk er det, matematikeren Joseph Gerver fandt på tilbage i 1990’erne. Spøjs historie i Quanta Magazine.

Interview i Gymnasieskolen med ph.d. Iram Khawaja, der er lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Det handler om, at en høj andel af etniske minoritetselever på et gymnasium ikke sænker det faglige niveau. Når der til gengæld skabes en problematik omkring antallet af minoritetselever, bidrager det til at skabe end ond cirkel for det pågældende gymnasium, viser hendes forskningsprojekt.

Det er okay at føle kvalme over broligarkerne, skriver Yanis Varoufakis i Le Monde om Trumps og Musks “hypervåben”. Han skriver også, at vi har set det før, altså industrialisten John D. Rockefellers dynasti, “som får Musks til at fremstå amatøragtigt“. Det er på engelsk.

Dokumentaren her varer kun 3 minutter og 41 sekunder, men den er lige, hvad du har brug for. Vi er i Kairo og følger en gruppe unge kvinder, der skider på Egyptens kønsnormer og kører deruda’ – på skateboards og motorcykler. Frihed, goddammit.

“Lige fra begyndelsen var det altid snefnuggene, der fascinerede mig mest,” skrev fotografen William Bentley, der i slutningen af 1800-tallet begyndte at tage billeder af snefnug og opdagede, at alle var vidt forskellige. “Hver krystal var et mesterværk af design, og intet design blev nogensinde gentaget,” skrev han ifølge The New Yorker, som tegner et fint portræt af en mand, der elskede sne.

+ Videnskab.dk forklarer fysikken bag de unikke fnug.

I Indien bruges der nu algoritmer til at arrangere ægteskaber, og det betyder først og fremmest, at de traditionelle indiske matchmakers kan miste deres job. Markedet for kærlighed er benhårdt, og techvirksomhederne er klar til at indtage det med kunstig intelligens. Den tidligere Uber-chef Manik Gupta står bag en såkaldt “superapp for ægteskab” og har en klar (og nøjeren) vision: “[Vi] ønsker at eje tre til fem år af en persons ægteskabsrejse, fra matchmaking til [fødslen af] jeres første barn.”

Historien begynder i en livmoder. Altså historien om prævention, som DR’s historiepodcast Bakspejl optrevler i en ny serie. P-pillen blev opfundet i 1960 og forandrede kvinders liv for altid. Den er oftest blevet fremstillet som en vej til kvindefrigørelse, men der er også andre sider af fortællingen: Kontroversielle videnskabelige forsøg, såkaldt “racehygiejne” (afsnit 1), og storpolitik (afsnit 2). Der er samlet set cirka en times medrivende fortælling i hormonernes ånd, som de selv formulerer det.

Marianne Jean-Baptiste, 57, er en eminent britisk skuespiller. Hvis du er cineastisk anlagt, husker du hende i rollen som Hortense Cumberbatch i Mike Leighs filmdrama Hemmeligheder & løgne fra 1996, og hvis du er Leigh-fan har du også set hende som den plagede, frygtsomme Pansy i Hard Truths (2024), som akkurat ikke indbragte hende en Oscar-nominering, der ville have været fortjent. Interview Magazine har interviewet Jean-Baptiste. Flotte fotos.

“Er du antisemit?” Den afghansk-norske journalist Yama Wolasmal lægger hårdt ud i sit tv-interview med Francesca Albanese på NRK. Men FN’s uafhængige specialrapportør for de besatte palæstinensiske områder kommer hurtigt igen. Se interviewet og send det til folk, du kender, der har ladet sig forføre af narrativet om, at Albanese skulle være jødehader. Det er ikke rart. Det handler om folkemord begået af Israel.

+ Da Francesca Albanese var i Danmark i sidste uge, fortalte hun om sin rapport ‘Anatomy of a Genocide’ for et fyldt auditorium på Københavns Universitet. Dansk Islamisk Center har lagt hele forelæsningen ud på YouTube.

++ Albanese i The Nation: ‘Domstolene i Haag bør blive et globalt iniatiativ’. Og så er ugens Albanese-pakke også nærmest komplet.

Begår man forbrydelser ude, vil man sandsynligvis også begå dem hjemme. Derfor er der ifølge menneskerettighedsadvokat Noura Erakat god grund til at se nærmere på, hvordan USA har bidraget til krigen i Gaza – særligt når Donald Trump fremstår mere og mere autoritær. For som Erakat skriver i Boston Review, truer boomerangen med at vende tilbage: “I sin skarpe polemik Discourse on Colonialism fra 1950 skrev den martinikanske forfatter Aimé Césaire om ‘boomerangeffekten’, hvor vold i den koloniale periferi manifesterer sig i den koloniale metropol. […] Omkring 75 år senere er Césaires pointe blevet bekræftet mange gange.”

Filosofihistorien er ikke bare fyldt med gamle hvide mænd, men også med gamle hvide singlemænd. Som den britiske filosof Mary Midgley pointerede tilbage i 1950’erne – til BBC’s store forargelse – er det faktisk ikke uden betydning. Aeon forklarer hvorfor: “Midgley mente, at mange filosoffer, ved at gå glip af tætte meningsfulde relationer i deres personlige liv, blev opmuntret til at tænke på selve filosofien på en bestemt måde – som det modsatte af intim og relationel: abstrakt og fjern.”

Går man virkelig meget op i skak – og har man titusindvis af kroner ved hånden – findes der næppe noget mere attraktivt end et indisk skaksæt med håndskårne træbrikker. Og er man totalt ligeglad med spillet, er det stadig ret sjovt at læse artiklen her i Atlas Obscura om det traditionsbundne brik-udskærings-håndværk, som går i arv fra far til søn. Et håndværk, hvor man virkelig holder på formerne: Har du valgt at lave bønder, kan du ikke bare hoppe over til dronninger, og da slet ikke til springere, som er de fineste og sværeste brikker.

“At fægte med kårde er det, der minder mest om drengefascinationen af en skarp duel. Det er tættest på træsværdet bortset fra, at der dengang gik meget tid med at hugge på hinandens klinger. Det duer ikke med kårdefægtning, med kårde handler det om stikkeri.” Bare en kort, hyggelig Q&A med valgforsker Rune Stubager. Normalt taler han mest om vælgeradfærd, men her er det altså fægtning. Måske man skulle prøve det.

Retsstaten er på rekordtid ved at blive aflivet i USA. Senest har vicepræsident JD Vance indikeret, at Donald Trump ikke behøver at bøje sig for domstolene. NPR har talt med en række jurister om, hvad det vil betyde – herunder juraprofessor Blake Emerson fra University of California: “Vi ser nu et spring til et nyt niveau, hvor præsidenten potentielt påberåber sig autoritet til at handle uden for rammerne af den lov, som Kongressen har vedtaget […] hvis det sker, vil vi virkelig befinde os i en anden form for forfatningsmæssig regering eller måske i en, der ikke bør beskrives som forfatningsmæssig i egentlig forstand. Og her tror jeg, at risikoen for tyranni eller diktatur bliver ganske reel.”

“Det er er mit forsøg på at give dig den bedste fornemmelse af, hvordan det er at være en regerings opgave, og hvis du undervejs kommer til at have det, som om du befinder dig i et kaos, er det, fordi du har det, som Mathilde har det.” Interessant og grundigt (omend lidt patosladet) portræt i Jyllands-Posten af pigen Mathilde, som er en af de 43.000 unge uden job og uddannelse, statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere har betegnet som regeringens “vigtigste opgave”.

“Lige nu er der så den her interesse i at kalde woke for dødt. Blandt andet bannerført af Zetland selv og chefredaktøren. Og dér er der noget inde i mig, der bliver helt modløs og træt, fordi det er fornemmelsen af, at “nu kan vi slappe af igen. Nu behøver vi ikke at tage det her hensyn længere. Det var også lidt irriterende, var det ikke det?”. Og de ting, som så er lidt irriterende, eller de ting, vi kan slappe af fra, føles helt vildt meget som mit liv – eller mig”. Transfeminine Faun Vium svarer skarpt igen på Zetlands nye, pænt uforståelige ‘woke er død’-fortælling – i Zetland.

Vores venner hos Kongerækken har netop påbegyndt en ny podcastserie om Kinas historie, som du også snart vil kunne læse meget mere om i vores nyhedsbrevssamarbejde. Men minsandten om Kongerækkens ene halvdel, historiker Hans Erik Havsteen, ikke også er blevet gæstevært på P1-historieprogrammet Kampen om historien mens den vanlige vært Adam Holm holder en kort pause. Det gør han selvfølgelig godt – selv når det gælder så svært et emne som Canadas tvungne assimilationspolitik over for landets inuit-befolkning.

Har man brugt tilpas lang tid på fx TikTok, vil man uundgåeligt have stødt på diverse “glow-up journeys”, hvor folk mere eller mindre selvudleverende dokumenterer deres skønhedsrutiner og selvforbedringsprojekter. Og har man det som Vox-journalisten Rebecca Jennings, er det svært ikke at blive revet lidt med. Som Jennings også beskriver, er det dog en overraskende grim, måske endda giftig vej at forfølge: “Jeg indså dog hurtigt, at ‘det at ville det bedste for min krop’ betød at blive opslugt af angst for de mest ligegyldige problemer, man kan forestille sig.”

Apropos TikTok og mulig doomscrolling har appudvikleren Isaac Gemal fundet på en ret genial modgift: hjemmesiden WikiTok, hvor du i stedet for diverse brain rot-videoer får serveret en tilfældigt genereret og endeløs strøm af Wikipedia-artikler. For så kan man da i det mindste lære noget nyt uden for techgiganternes algoritmiske jerngreb. Selv fik vi fx læst lidt op på Kitongoni, et valgdistrikt i regionen Kigoma i Tanzania. Hvem ved, måske det bliver brugbart en dag?

Hos Maya Tekeli i P1-programmet Virkelig indrømmer modeugens direktør Cecilie Thorsmark, at hun leder en industri, der ødelægger planeten. Alligevel ville hun ikke svare, da vores freelancejournalist Mikkel Lind Sorgenfrey forsøgte at få hende i tale. Derudover skulle Thorsmark have ringet rundt til de forskellige brands for at sørge for, at han og et DR-hold ikke måtte komme ind til modeugen. Her svarer hun på kritikken: “Vores branche er vant til kritisk presse og vant til kritiske spørgsmål. Min fornemmelse er heller ikke, at vores branche er bange for svære samtaler. Men jeg forstår godt, når man afvikler et show på 10 minutter, at man ikke der prioriterer, at man også skal have båndbredde til at interagere med et tv-program, som dækker branchen, men at man hellere vil gøre det under ordnede og rolige forhold.”

+ Mikkel Lind Sorgenfreys reportage i Føljeton.

Er du ikke kun træt af Meta og X, men også Google, Amazon, Microsoft, ja, måske også Slack? Den her side har samlet et hav af europæiske alternativer til de mest populære tjenester fra USA, hvis du har brug for en lille pause.

“Det er ikke kun os, der er bange for ikke at give noget væk. Det er også den anden side, der tænker, at vi måske arbejder for staten og prøver at lokke dem i en fælde. Jo dybere man går, jo farligere bliver det for alle involverede. Det er en meget langvarig proces.” Interview med den eksilerede filminstruktør Mohammad Rasoulof om arbejdet med Frøet fra det hellige figentræ, der handler om livet under Mahsa Amini-demonstrationerne i Iran og lige nu får seks stjerner alle vegne. Det er også ham, der vandt guldbjørnen for There Is No Evil.

Vil man have forandring og nye idéer, er det ofte en god idé at se mod mikroforlagene. For heldigvis findes der idealister derude, som stædigt udgiver bøger, der måske ikke bliver de store sællerter, men som til gengæld siger langt mere om verden end de fleste populære krimier. To af de forlag herhjemme er Økotopia og A Mock Book, der særligt ønsker at sætte fokus på klimakrisen. Vagant har talt med mikroforlagsbagmændene om, hvordan det fungerer: “Vi går tilbage i litteraturhistorien og ser, hvilke værker der, på tværs af tid og sted, taler ind i den nuværende, planetariske situation (…) det [kan] sagtens være, at det er ting skrevet for 20, 50 eller 200 år siden, der er allermest relevante lige nu.”

Har du mandags-blues? Nyheds-blues? Måske bare blues? Så har vi kuren til dig: En over to timer lang lydflade fra NTS Latest dedikeret til David Lynch (RIP) – fyldt med stemningsmættede soundtrack-bidder fra Lynchs værker og diverse udklip fra interviews med auteuren himself. Det er næsten som at få skudt Twin Peaks direkte ind i øregangene.

Judith Butler i The Guardian (gæt selv, hvem filosoffen skriver om): “Hvis vi bliver ved med at blive lamslået af forbløffelse og grebet af forargelse over hver dags nye proklamation, vil vi ikke kunne se, hvad der forbinder dem. At blive grebet af hans udsagn er netop formålet med ytringen af dem. Vi er på en måde i deres vold, når de indfanger og lammer os. Selvom der er al mulig grund til at være forarget, må vi ikke lade forargelsen oversvømme os og stoppe vores tanker. For det er nu, vi skal forstå de fascistiske lidenskaber, der giver næring til denne skamløse stræben efter autoritær magt.”

“Jeg tror, at alle partier fra venstre til højre, fra de mest forbenede prodanske partier til de mest hardcore selvstændighedspartier, at tiden er kommet til at modernisere og opdatere det her såkaldte rigsfællesskab, hvor man virkelig etablerer en ny sammenslutning af tre ligeværdige partnere, som har større frihed, større udenrigspolitiske beføjelser og så videre.” Heini í Skorini, lektor i international politik ved Færøernes Universitet og Arnakkuluk Jo Kleist, tidligere direktør for Grønlands kulturhus Katuaq, er gået sammen med Lars Trier Mogensen om en ny podcast om rigsfællesskabet. Første afsnit her.

Man kan sige meget om Washington Post. For eksempel er den gamle hæderkronede avis ejet af tech-multimilliardær Jeff Bezos, som reddede avisen fra undergang, dengang han købte den i 2013 for kun 250 mio. dollars. Men på visse områder er den mere fremme i skoene end The New York Times, men det skyldes nok enkelte dygtige redaktører og reportere. Her har journalist Samantha Schmidt opsøgt nogle af de colombianske asylansøgere, som var blandt de første, der blev deporteret efter Donald Trumps præsidentindsættelse. Nu er de slået tilbage til, hvor de startede, bare fattigere og dårligere stillet.

Danmark er som bekendt netop trådt ind i FN’s Sikkerhedsråd for en toårig periode. Globalnyt har et interview med Christina Markus Lassen, 54 år og tidligere politiske direktør i Udenrigsministeriet, som har fået topjobbet som FN-ambassadør. “Det er en meget, meget vanskelig tid lige nu geopolitisk,” siger hun i dette interview med Globalnyt. “Men det her er vores mulighed for at sidde med ved bordet. Lige nu er det internationale samarbejde meget udfordret, men Sikkerhedsrådet er det eneste forum, hvor stormagterne rent faktisk sidder ved det samme bord og taler sammen – og gør det i timevis hver dag.”

Israel annekterer land i det vestlige Syrien, og oppe i den nordlige del angriber Tyrkiet syriske kurdere i byen Kobane. “Tyrkiske luftangreb mod både militære mål og civile har været brutale: Alene i den forløbne uge har tyrkiske droner ramt et marked i nabobyen Sarrin med otte døde og mere end 20 sårede til følge; i Kobane er et ungt par blevet dræbt i et droneangreb på deres hjem.” Glimrende reportage i The Intercept fra en konflikt, der er let at glemme i skyndingen.

“Hvis der er én ting, jeg håber, folk har lært af de næste fire år med Donald Trump som præsident, så er det, at man ikke opnår noget ved at bruge en masse tid på nettet på at skrive om, hvad magthaverne siger og gør. Om noget er det præcis, hvad de ønsker.” God artikel i 404 Media: “I dagene efter indsættelsen har jeg set folk på Bluesky og Instagram falde i de samme gamle fælder. Min tidslinje er fuld af reaktive hot takes og gotchas fra folk, der stadig synes at tro, at de kan quote-dunke sig ud af fascismen … Medierne er mere end villige til at gøre dem sultne. Gamle nyhedsmedier jagter kynisk klik (og annoncekroner) ved at udbrede det sensationelle nonsens, som magthaverne lukker ud.” Hvad gør man så? Læser mere Føljeton og mere avis.

Han var en lille “spinkel dreng, der kunne lide at spille kort med sin bedstemor”, og som “påtog sig nogle af verdens største problemer”. Selvom Interview Magazines møde med Bill Gates virker en anelse fidelt, er det nu ret interessant at læse om Gates’ neurodivergente side: “Jeg vidste ret tidligt, at jeg godt kunne lide, at tingene gav mening. Jeg vidste også, at mine sociale færdigheder ikke var de bedste, så jeg var altid lidt akavet sammen med børn på min alder … Mine forældre sendte mig til en terapeut, hvilket var meget usædvanligt, men ikke på grund af nogen specifik diagnose, bare fordi de troede, at terapeuten kunne overbevise mig om, at jeg skulle være lidt mindre hård ved dem, og at der skulle være lidt mere ro i huset … Udtryk som autismespektrum eller neurodiversitet blev ikke brugt ret meget dengang.”