Nutidens skurke findes i mange afskygninger. Danwatch fortæller historien om den slags moderne skurke, der udvider deres olieudvinding i et område, de allerede har gjort til et af de mest forurenede i verden. I dette tilfælde er skurken franske TotalEnergies – et af verdens største energiselskaber. De har netop fået tilladelse til nye olieboringer i Nigeria og Republikken Congo, selvom FN-eksperter i september anklagede dem for at krænke international menneskerettighedslovgivning efter manglende oprydning af årtiers olieudslip. TotalEnergies fortsætter ufortrødent, og danske pensionskasser har fortsat 2,2 mia. investeret i det franske selskab.

+ Den Grønne Ungdomsbevægelse havde i går premiere på dokumentaren Pipeline, hvor TotalEnergies også indtager skurkerollen.

Har du hørt en gletsjer græde? Hvis ikke, skal du se – og ikke mindst lytte til – Lutz Stautners smukke kortfilm om lydene fra en døende gletsjer og lydkunstner Ludwig Bergers arbejde med at dokumentere dem, inden de forsvinder. “Alle de små luftbobler, der frigives, er luftbobler, der måske er hundrede eller tusind år gamle. De laver bare en lille ploplyd, og så er de væk for altid,” siger han i filmen. Gletsjerens knirkende lyde beskrives som magiske, men også sørgelige og nærmest voldelige. “Det er næsten som gletsjerens sidste gråd,” lyder det afsluttende fra Berger, inden man overlades til gletsjerens lydlandskab.

Hollywood-legende, stilikon og sexsymbol. Efter Robert Redford gik bort tirsdag i en alder af 89 år, er reaktionerne strømmet ind: Alle fra Jane Fonda til Hillary Clinton ærer den afdøde skuespiller, instruktør og miljøforkæmper. På Bluesky har den populære herretøjsskribent Derek Guy begået en mesterlig hyldest af Redfords overlegne stil. Der er heldigvis tips at hente: “Hvis du vil klæde dig mere som Redford, så start med en marineblå sportsjakke, den mest alsidige skræddersyede beklædningsgenstand.” Ikke usandsynligt, at Føljetons redaktion snart bliver en sportsjakke rigere.

+ Tre døgn for Condor (1975) med Robert Redford i hovedrollen er frit tilgængelig på Filmstriben.

++ Oliver Stilling om Robert Redford i Ekko nr. 81 i 2019: “Hvor vildt det var at være Robert Redford i 70’erne, har han senere fortalt ret meget om og ofte med lige dele fascination, rædsel og selvironi. Engang befandt han sig i en kontorbygning på Manhattan, da en flok nonner fik nys om, at han var der. De rev ham i håret og tøjet, jagtede ham ned i kælderen og ud på gaden. Da han kastede sig ind i en taxa, spillede radioen Burt Bacharach’ Raindrops Keep Fallin’ on My Head fra Butch Cassidy and the Sundance Kid. ‘Jeg tænkte: ’Det her er for meget,” sagde Redford, da han fortalte om episoden i Men’s Journal i 2013. Der var en bagside af berømmelsen for en lidt sky, naturelskende fyr som ham, og det gik ham på, at han ikke længere kunne gå i fred på gaden og observere folk ligesom almindelige mennesker.”

”Når klimaskepticisme bliver til klimaforsinkelse, kan det ofte være svært at gennemskue, hvad man skal svare. Til klimabenægteren kunne man slet og ret sige: ‘Du tager fejl. Du har ikke sat dig godt nok ind i sagerne. Lyt til klimavidenskaben.’ Men det svar kan ikke bruges mod klimaforsinkeren, som netop anerkender, at klimakrisen er virkelig og alvorlig, men alligevel fastholder, at der ikke er grund til akut og omfattende handling.” En instruktiv kommentar af Mads Ejsing, postdoc ved Center for Applied Ecological Thinking (CApE) på Københavns Universitet. Og det er hos Altinget.

+ Dagbladet Information: ‘Forsinket, fordyret, usikker. Den grønne omstilling er i krise.’

Vi har nævnt den australsk-tyske (jødiske) journalist Antony Loewenstein og hans bog The Palestine Laboratory nogle gange (bare køb den eller se videoen), og nu er han aktuel med dokumentaren Germany’s Israel Obsession (50 min.), som ligger klar til fri afbenyttelse hos Al Jazeera. Her undersøger han, hvordan Tysklands ønske om “aldrig at gentage den forfærdelige antisemitisme, der førte til Holocaust, har udviklet sig til en undertrykkelse af enhver kritik af Israel og dets handlinger i Gaza”. Sehr empfehlenswert.

+ Følg også Ryad Aref på Instagram, hvis du vil se tysk politivold mod Gaza-demonstranter.

På lørdag den 20. september er der Folkets Folkemøde i Stubbekøbing. Det er lobbyismefrit område, og Føljeton er mediepartner. Og nu er der arrangeret en bus, som kører direkte fra Enghave Plads på Vesterbro i København til Stubbekøbing lørdag morgen kl. 8.30. Den kører også retur og er tilbage samme sted kl. 20.30. Du kan købe billet til denne bus. Skriv til Oliver Stilling på oliver@foljeton.dk med navn, dit telefonnummer og antallet af ønskede billetter. Det er en stor bus. Pris pr. billet: 200 kr.

+ Tjek programmet til Folkets Folkemøde her.

Kan du forestille dig noget mere beroligende end en hel time med godt dansk sprognørderi – og så endda i selskab med DR2-segmentets kulturkonge Adrian Hughes? Nej vel? Så er det heldigt, at P1-podcasten Klog på Sprog leverer lige præcis det. Seneste afsnit handler om den altid undervurderede litterære genre, der hedder tegneserier. Den burde vi alle sammen (også børn!) tage og læse noget mere af, bl.a. fordi der findes naturlige pauser i teksten, hvor fantasien kan få frit løb.

Filosofi kan løse vores “clusterfuck af natur- og klimakriser” (ja, det er det ord, bioetiker Mickey Gjerris anvender), fordi det belyser de “(…) antagelser og værdier, som vi sjældent tænker over.” Det kunne være det, at “[m]ennesker slår dyr ihjel og spiser dem,” eller at “et slips er udtryk for seriøsitet,” eller at “naturen er en ressource, som står til menneskets rådighed.” Indlægget er bragt i Klimamonitor og kan snildt læses i forlængelse af fredagens weekendinterview her i Føljeton, der ligeledes omhandlede sammenhængen mellem filosofi og alle kriserne.

Sex sælger, og det er derfor forsiden af Sabrina Carpenters album Man’s Best Friend viser er et billede af hende, der ligger på alle fire for en mand. Det tiltrak sig en del opmærksomhed, for er hun ikke bare en choice-feminist, der kan lide the male gaze? Det er hun blevet spurgt om mange gange siden – og bliver det indirekte her igen af Interview Magazines chefredaktør Mel Ottenberg. “Jeg føler, at underdanighed både er dominerende og submissivt,” svarer Carpenter, der nok er træt af spørgsmålet, men er ovenpå og “glad for, at du kan lide hendes seksuelle content”. Beklager de mange fremmedord.

Den store amerikanske kunstner og aktivist Nan Goldin har interviewet studenterlederen Mahmoud Khalil i magasinet Dazed. “For mig er det hele relativt. Jeg plejer at sige, at jeg opfatter mig selv som en af de heldige palæstinensere, som slap ud. Jeg har det privilegium, at jeg rent faktisk kan sige min mening, at være en stemme for mit folk. Hvad jeg har været igennem, er bare en dråbe i sorgernes hav i forhold til, hvad palæstinensiske familier må gå igennem.”

“De fleste mennesker behøver ikke udføre hårdt kognitivt arbejde, og teknologien kan give os så meget let underholdning og distraktion. Men disse forbedringer har måske skabt et nyt problem: Det er nu let at være dum.” Nyhedsbrevet No More Marking opridser et umiddelbart problem ved vores moderne samfund: At ingen længere kan tænke selv, når teknologien kan tænkes at gøre alt.

Symptomatisk for, hvordan det går i USA, er landets sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. med imponerende hast ved at underminere årtiers lægevidenskab og den amerikanske folkesundhed som sådan. For nylig udbredte han sig om alt fra vacciner til coronakrisen ved en komitéhøring i Senatet, og resultatet var så ildevarslende, at Mother Jones nu opfordrer demokraterne til at få stillet sundhedsministeren for en rigsretssag. For som journalist David Corn skriver: “Af alle de ukvalificerede ekstremister, som Donald Trump har udnævnt til sit kabinet, udgør Robert F. Kennedy Jr. på nuværende tidspunkt den mest direkte trussel mod nationen.”

Socialdemokratiet er røde før valget og blå, så snart vælgerne har sat deres kryds, skriver Jakob Elkjær i en kommentar i Altinget. Han er fhv. pressechef for Fagbevægelsens Hovedorganisation (og før det spindoktor for daværende overborgmester Frank Jensen). “S er et af de såkaldte magtpartier. Det er blevet et mål i sig selv at have magten. Magt bygget på loyalitet, og disciplin er blevet vigtigere end retning.” Det er jo ikke nyt, men altid en gentagelse værd.

+ Læs også politisk ordfører Christian Rabjerg Madsens dybt forudsigelige svar. Er disse mennesker slet ikke i stand til at se indad?

“Heldigvis elsker teamet af 40 professionelle bygherrer og håndværkere på Guédelon Slot at løse gåder. Slottet, der ligger i et forladt stenbrud i Puisaye-regionen i Bourgogne, 160 kilometer sydøst for Paris, er stedet for et af verdens mest omfattende og længstvarende eksperimentelle arkæologiprojekter […] Projektet blev lanceret i 1998 med et klart mandat: at bygge et slot fra det 13. århundrede ved udelukkende at bruge værktøjer, teknikker og materialer fra det 13. århundrede.” Interessant reportage i Archaeology Magazine om hvordan man bygger et middelalderslot.

“Jan Henningsen er 77 år og har i flere år taget vandprøver ud for kysterne omkring Danmark. Han har hældt dem på plastikflasker, sendt dem til analyse og gemt dem i sin samling. Han har brugt mange hundrede timer på at indsamle dem og ‘omkring’ 300.000 kr. af sin opsparing på at få dem analyseret.” Dagbladet Information har været ude på reportage og samlet indtrykkene i en tekst, som – lidt klichefyldt – hedder ‘Den gamle mand og havet‘.

Det føles allerede som en evighed siden, men i sidste weekend afholdt Liberal Alliance, De Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti altså danmarkshistoriens første borgerlige konvent for omtrent 800 betalende gæster i Fredericia. Hvad gik det egentlig ud på? Zetland har en reportage fra den besynderlige begivenhed, hvor LA-leder Alex Vanopslagh talte som en “slags ayatollah med et konservativt budskab”, og der desuden blev delt blandede politiske bolsjer ud i håbet om at Venstre-folkene snart vil se det blå lys, og gå med på et borgerligt regeringssamarbejde.

Kan du huske “tramp, klap, hey!”-musikken? Den der mærkelige periode i slutningen af 00’erne og starten af 10’erne, hvor folkrock pludselig blev allemandseje, og The Lumineers ‘Ho Hey’ede’ sig til verdenstoppen? Nå, det kan internettet altså. Defector skriver om den tragiske trampeæra, som nu atter er kommet frem i lyset: “På det seneste har gråhårede millennials funderet over et lignende spørgsmål om vores egen nære fortid: Hvad er alt det her lort med Edward Sharpe and the Magnetic Zeros? Et klip fra folkrockbandets Tiny Desk Concert fra 2009 er blevet et af de stykker internetbagvaskelse, der med jævne mellemrum dukker op øverst i ens feed. Det ene øjeblik læser du nyhederne og ser billeder af ubeskrivelige menneskelige lidelser, og så er de pludselig der igen: to ekstremt uvaskede mennesker, der synger lykønskningskorttekster til hinanden, flankeret af en falanks af deres venner, der spiller ukulele og håndpercussion og lejlighedsvis slutter sig til med et hey!”

Onsdag afholdt EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen sin årlige ‘State of the Union’-tale, og som vanligt er der nok at tage fat på, når den gråmelerede Bruxelles-speak skal dissekeres. For hvad var det egentlig, von der Leyen sagde om eksempelvis Ukraine, forholdet til USA, mulige sanktioner mod Israel og reguleringen af alle techgiganterne? Politico har taget et udklip af nogle af talens væsentligste citater og “oversat” dem til det mere bramfri EU-budskab, som nok egentlig stod mellem linjerne.

Ville 2006-succesen Spis, bed, elsk kunne klare sig lige så godt i 2025? Dens forfatter Elizabeth Gilbert er ude med en opfølger, der denne gang involverer en terminal kræftdiagnose. The New Yorkers Jia Tolentino har læst bogen, og som altid løfter hun teksterne op på et højt niveau. Anmeldelsen handler nemlig ikke om, hvorvidt den nye All the Way to the River er kliché eller indsigtsfuld litteratur, men om hvordan Gilbert har banet vejen for årtiers selvhjælpsbøger – og trangen til at udstille sit liv på nettet: “Gilbert er måske patient zero for den moderne memoirforfatteres tankegang: så mange kvinder – og jeg ville aldrig udelukke mig selv – er på et eller andet plan kommet til at tro, at også de er Elizabeth Gilberts, mennesker, der søger hårdt og elsker endnu hårdere, hvis personlige rejser kan og bør betage millioner, og hvis fejl og mangler i sidste ende kun gør dem til bedre heltinder.”

‘Det danske koreanske band Meejah vender tilbage til Seoul med et requiem, der konfronterer Koreas adoptionsfortid.’ Interviewet med forsanger Mai Soon Young Ovlisen i The Korea Times kan næsten ikke opsummeres mere præcist. Her uddyber hun selv: “Jeg ser det også som en moderlig requiem – at give enlige mødre deres rettigheder tilbage og fjerne den stigmatisering, de har stået overfor.”

“Han blev engang spurgt, hvad hans yndlingsvers fra Bibelen var – du ved, den bog, han holdt op i sit anti-Black Lives Matter-øjeblik – og han måtte give et af de underlige, undvigende, uklare svar, han giver, fordi han ikke kunne [tale om] Jobs Bog eller Matthæus eller Leviticus eller noget sjovt i den stil, som normale mennesker for det meste kan.” Historiker, forfatter og feminist Rebecca Solnit taler om USA’s præsident, og det er underholdende.

Hold da op. Et debatindlæg i Information af landskassereren i Venstres Ungdom, hvor han taler for, at vi skal droppe det falske billede af muslimer som en trussel: ‘Islamofobien er langt farligere for vores samfund end muslimer.’ Tænk at det sku’ komme fra den kant. Del, del.

Den albanske professor i politisk teori Lea Ypi er ret god. I 2021 udsendte hun bogen Free: Coming of Age at the End of History, som blev oversat til 37 sprog, bl.a. islandsk (den blev en kæmpe sællert i Island). Nu er hun aktuel med Indignity og er gæst i Novara Medias podcast Downstream. Fik vi nævnt, hvor god hun er?

Financial Times’ How To Spend It-sektion, som jo nok er lidt til den materialistiske side, skriver, at det er vandmelon-sæson. Og så præsenteres ellers en hel liste af materielle goder fra læbestifter, plakater og sko til kjoler, tasker og ure i vandmelonfarver. En hyldest til Palæstina og endda ikke særlig diskret.

“De sammenhængende kriser, som Sudan og Afghanistan står overfor, kommer på et tidspunkt, hvor samfundene i Vesten vender sig mod at tage imod nye flygtninge, mens store regeringer vender ryggen til finansieringen af de store søjler i et vaklende internationalt humanitært system.” Washington Posts Ishaan Tharoor om, hvordan situationen i Sudan og Afghanistan hænger sammen.

“Til feltarbejdet er biologerne udstyret med en såkaldt pin-point. Det er en ramme med felter, der – lidt som hvis det var et skakbræt – gør det muligt at holde overblik over, hvilke plantearter der findes inden for hvert af de nummererede felter i rammen – og dermed også hvilke arter der fylder mest. Biologerne er også udstyrede med hvert et stærkt forstørrelsesglas, der hænger om halsen. Gennem disse kan de se detaljer på planterne og bestemme arterne fra hukommelsen eller ud fra en lille samling bøger om danske arter, de har med.” En gruppe biologer undersøger, hvordan man kan omdanne tidligere landbrugsmarker til vild natur, her på Røgbøllemarken på Lolland. Opløftende artikel hos Videnskab.dk.

“Et sted som vestegnskommunerne er det helt op til hver tredje, der ikke har ret til at stemme, fordi de ikke har dansk statsborgerskab. Det ser vi i Ishøj Kommune, for eksempel. Selv i en by som København er det over hver femte, der ikke har ret til at stemme.” Podcast hos Mandag Morgen med tidligere Føljeton-journalist Xenia Heiberg Heurlin som vært: Stadigt flere mennesker kan ikke stemme ved de danske folketingsvalg.

Held og lykke med at forsøge at kapre stemmer i København, Rosenkrantz-Theil. Ikke engang Ida Auken kan redde den til dig. Lars Trier Mogensen anmelder den socialdemokratiske overborgmesterkandidats nye bog. “Jo flere strøtanker, der drysses ind mellem de mere personlige passager om hendes voksenliv som tilflytter fra Korsør, desto tydeligere bliver det, at hun nok først og fremmest ønsker at gøre hverdagslivet bedre og mere bekvemt for dem, der allerede har fået klemt sig ind på det københavnske boligmarked, og som jo derfor også har stemmeret til november.”

Oliver Stilling var i går torsdag gæst hos P1 Debat: “Nu siger Ida Auken, at udenrigspolitik er meget komplekst, og det er der også noget, der er. Men noget, jeg har opdaget i de sidste to år, er at situationen med Palæstina og Israel, det er ikke komplekst. Det er faktisk meget ligetil. Der foregår et folkemord, etnisk udrensning, og det bliver værre og værre og værre. Og det vil jeg selvfølgelig gerne se, at folk, der stiller op til kommunalvalg, kan tage stilling til. At de kan forstå, hvad der er rigtigt og forkert.”

+ Leder i Dagbladet Information: “Kommunerne er altså ikke en eller anden form for safe space, hvor man kun må diskutere parkeringspladser og vuggestuepladser, mens man ignorerer en af de mest polariserende og altoverskyggende begivenheder i disse år.”

Regeringen siger nej til at hjælpe sårede fra Gaza, fordi palæstinenseres kriminalitetsstatistikker i Danmark ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er “meget, meget, meget voldsomme”. TjekDet har kigget nærmere på tallene, der har en noget anden forklaring, end at palæstinensere skulle udgøre en særligt farlig gruppe. De refererer nemlig til de palæstinensere, der i 1992 fik opholdstilladelse i Danmark, og som danske regeringer netop selv har gjort livet svært for: “De blev henvist til almennyttige boligområder og landede blandt beboere bestående af både etniske danskere og andre etniske grupper, som i højere grad end andre stod uden for arbejdsmarkedet. Når man samler folk uden for arbejdsmarkedet med vanskelige økonomiske vilkår, stiger kriminaliteten. Mange af dem, der kom hertil, landede på offentlig forsørgelse i områder med lettere adgang til kriminelle netværk end til arbejdsmarkedet,” siger Anja Kublitz, lektor ved Aalborg Universitet.

Interview med De Radikales Samira Nawa hos Altinget efter en svinsk kommentar om hendes minoritetsbaggrund i Berlingske.

+ Altingets chefredaktør Jakob Nielsen træder i karakter med en kritik af Berlingske. “For egen regning vil jeg gerne tilføje min undren over et paradoks, som jeg har tænkt over. Nemlig, hvordan det kan være, at de stemmer i den offentlige debat, som advarer mod farerne ved identitetspolitik, ofte selv forfalder til at beskrive andre mennesker alene i kraft af deres minoritetsstatus.”

Den italienske modeskaber Giorgio Armani er død, 91 år. Straight up nekrolog i The New York Times.

+ The Onion har allerede et take på det.

Moby Dick-marathon i ét langt træk og uden afbrydelser? Alt, man skal bruge er et skib og en håndfuld mennesker.

Man har altid skullet tage det, der står på internettet, med et gran salt. Hvis der er nogen, som virkelig er obs på det, må det være Wikipedias ukuelige hær af frivillige redaktører, som nøjsomt går alle rettelser i onlineencyklopædien efter med en digital tættekam. Et utaknemmeligt arbejde, de om muligt har fået endnu mere travlt med efter ChatGPT’s indmarch. Så meget desto bedre grund er der måske til at dyrke den her Wikipedia-field guide med fyldige tips til at fange KI-genereret indhold. Særligt hvis man husker, sådan som guiden understreger, at den “består af observationer, ikke regler”.

+ ‘Folk er begyndt at tale som ChatGPT‘.

Afrika er ramt af en omfattende gældskrise, som er svær at få greb om: Som Afrika-podcasten Syd for Sahara (der drives meget kompetent af Føljeton-ven og tidligere Sportshjerne-skribent Oscar Rothstein) forklarer, bruger hele 32 pct. af de afrikanske lande flere penge på gældsafbetalinger end på deres egne sundhedsvæsener. Så hvordan kommer man videre derfra? Spændende lytning om et kostbart – og tragisk – problem.

Selvhjælpsbøger: Den ultimative lufthavnslekture, som selv med talrige intetsigende floskler siger overraskende meget om den tid, vi lever i. Noget kunne eksempelvis tyde på – sådan som The New York Times påpeger – at det aktuelle bestsellerudvalg (og dermed samfundets herskende præference pt.) er til den røvhulsagtige side: “Det råd, der synes at være fremherskende i 2025, er faktisk dette: Det er okay at være lidt af en idiot.”