Donald Trump er i fuld gang med at nedsable klimaforskningen i USA. Hele 800 medarbejdere er blevet skåret væk i NOAA, den amerikanske pendant til DMI, ligesom to NASA-missioner, der har til opgave at overvåge drivhusgasser, nu står til at lukke. Som tidligere Føljeton-praktikant Xenia Sofie Heiberg Heurlin afdækker ovre hos Mandag Morgen, har udviklingen nu fået DMI til at kaste sig ud i en omgang guerilla archiving og downloade amerikansk historisk klimadata til egne servere. For som afdelingschef Adrian Lema forklarer, kan backuppen blive vital: “Adgangen til gode vejr- og klimadata kan jo i sidste ende redde menneskeliv.”

Nogle steder i verden sulter mennesker og mangler rent drikkevand. Andre steder bruger mennesker 19 britiske pund – altså omkring 165 kr. – på en flaske mineralvand fra den portugisiske spaby Vidago. The Guardian fortæller om den nyeste restauranttrend: Hundedyre vandmenuer som alternativ til vin. Man har også fået den halvt danske “vandsommelier” Doran Binder til at forklare galskaben: “Vand er en smuk ting, og jeg vil bare gerne have, at folk eksperimenterer med det, og nyder det på en måde, de aldrig har gjort før.”

“Microsofts CEO Satya Nadella erkendte for nylig, at trods virksomhedens enorme investeringer i OpenAI og andre generative AI-projekter, er der endnu ikke sket nogen målbar stigning i produktivitetsvæksten. Han formulerede det egentlige benchmark ganske enkelt: Hvis generativ AI var transformativ, ville vi allerede se en hurtigere vækst i verdensøkonomien. I stedet er der kun få tegn på en sådan acceleration.” Aaron Benanav, forfatter til bogen Automation and the Future of Work, beskriver fyldigt ovre hos forlaget Verso, hvorfor kunstig intelligens næppe bliver helt så arbejdsfrigørende, som tech-evangelisterne ellers går og håber.

“Det tragiske er, at mange af de sygdomme, der har størst sandsynlighed for at dræbe mænd, også er dem, som lægevidenskaben allerede ved, hvordan man kan forebygge. Mens prostatakræft er blevet symbolet på mænds sundhedsproblemer, er det faktisk lungekræft – der oftest skyldes rygning – der tager næsten dobbelt så mange mænds liv. Mænd ryger mere end kvinder, og hvis de gik regelmæssigt til deres praktiserende læge, tyder forskning på, at deres chancer for at holde op med at ryge gennem rådgivning og medicinering kunne fordobles.” The New York Times Magazine dykker ned i et af de klassiske mysterier: Mænds fatale lægefrygt.

“Jo længere tid jeg har arbejdet med klimakrisen, jo mere bekymret er jeg blevet. Nu hvor jeg nærmer mig min egen død, indser jeg, hvor ubetydelig jeg er som enkeltperson, og hvor ødelæggende klimaforandringerne vil være for millioner, hvis ikke milliarder af mennesker, hvoraf mange endnu ikke engang er født,” skriver klimadiplomat Peter Betts, der døde i 2023, i The Guardian. Han har deltaget i utallige klimaforhandlinger og deler (posthumt) sine erfaringer med at nå til (u)enighed.

“For længst har man i dansk lovgivning besluttet at skelne mellem vestlige og ikkevestlige indvandrere og flygtninge. De ikkevestlige giver flere problemer.  Og nu siges det så officielt, at palæstinenserne som sådan giver så store problemer, at den danske regering hellere afviser bønner om at redde børns liv via evakuering og lægebehandling, end den udsætter sig for, at der kommer flere palæstinensere til Danmark. Hvis ikke danskere med palæstinensisk baggrund allerede følte sig udhængte og marginaliserede, må de i hvert fald gøre det nu. Hvis integrationen i forvejen er vanskelig, bliver den det givetvis endnu mere nu.” Den nu 83-årige journalist og tidligere Information-chefredaktør Knud Vilby har ordet. Han ved, hvad han taler om.

Jamen, alene overskriften gør en glad: ‘Børnene er aldrig problemet, siger skoleforskeren. Og lærere skal gøre sig fortjent til at have autoritet over dem’. Skoleforskeren hedder Louise Klinge, og hun siger i Zetland: “Altså når Tesfaye siger, at formålet er, at [børnene] skal indrette sig. Altså, undskyld mig, er det formålet med skolen? Hvad er det for nogle borgere, vi vil have? De skal da ikke indrette sig, de skal sgu da være superkritiske og sætte spørgsmålstegn ved de der autoriteter, som ofte tager fejl.”

Kort portræt i The Guardian af den 33-årige palæstinensiske journalist Mariam Abu Dagga, som blev dræbt ved den israelske hærs double-tap-bombeangreb på al-Nasser-hospitalet forleden.

+ Det israelske magasin +972 har en artikel om, hvordan Israel nærmest har forfinet benægtelsen af at have begået krigsforbrydelser og grusomheder til en kunstform.

Den russisk-amerikanske journalist M. Gessen er i Kharkiv, og det er altid spændende at se, hvad de skriver i The New York Times. Her er det fortællingen om en ung korporal i den ukrainske hær, som indtil for et par år siden var et “vidunderbarn” i russisk oppositionsjournalistik. Nu arbejder Peter Ruzavin i en droneenhed.

Flere steder i Europa klatrede temperaturen op på den gode side af 40 grader henover sommeren. I sådan en varme er gode køleråd dyre, men gudskelov kommer professor i middelalderhistorie James Clark de hederamte til undsætning med fortidens løsninger. The Conversation bringer Clarks lille guide med råd til sommervarmen. For at klare den som et rigtigt middelaldermenneske skal du bare iklæde dig en svensk Lappvattnett-hat, svømme en tur “ligesom sommerens kakerlak” og forlade det trykkende byliv til fordel for det kølige landliv. Måske bliver middelaldersommer det næste store hit?

Hvad er det nu lige, der står i FN’s folkedrabskonvention? Det forklarer de to forskere Astrid Kjeldgaard-Pedersen og Marc Schack, begge med speciale i folkeret, i fjerde del af artikelserien ‘Er det et folkedrab?’ hos Videnskab.dk. De skriver forfriskende tydeligt, at Danmark “klart” har en folkeretlig forpligtelse til at handle over for Israel og forhindre folkedrab: “Hvad vi helt konkret skal gøre, er derimod mere usikkert. Men Danmarks fortsatte indirekte våbeneksport til Israel i regi af F-35-programmet forekommer som et oplagt sted at starte.”

+ 13 danske ngo’er: ‘Regeringen må handle på advarsler om folkedrab i Gaza‘.

“Ypis skildring af sin kommunistiske barndom, hvor hun ikke uvidende om statens undertrykkelses grufuldheder, blev af nogle opfattet som idealiseret, endda nostalgisk, et indtryk der blev forstærket af hendes kritik af det postkommunistiske kaos. Det sværeste af det hele var, at mange af hendes egne familiemedlemmer blev uvenner med hende på grund af bogen, fordi de følte, at den bagatelliserede deres fængslede slægtninges lidelser.” Albanske Lea Ypi, professor i politisk teori, der for nogle år siden skrev bogen Free, er nu aktuel med opfølgeren Indignity. Interview i The Times.

+ Føljeton-interview med Lea Ypi (2022).

Dygtige mennesker hos Reuters har lavet en rystende og velfortalt gennemgang af 57 migranters rejse i en overfyldt gummibåd fra Libyen med kurs mod den italienske ø Lampedusa. Sidste år døde eller forsvandt mindst 3.812 personer på rejsen mod Europa, og artiklen tager fat på, hvordan selve turen både er blevet farligere, og redningsarbejdet gjort vanskeligere for de NGO’er, der arbejder med at komme folk til undsætning i Middelhavet.

+ Den irske journalist Sally Hayden har skrevet den barske, men vigtige bog “My Fourth Time, We Drowned” om migranters forfærdelige oplevelser i Libyen.

Om forbrugerne vil det eller ej, har de bare at vænne sig til at få stoppet kunstig intelligens ned i halsen, for det har techgiganterne bestemt er en skæppeskøn idé. Eksempelvis har Microsoft af uransagelige årsager valgt at inkorporere en sprogmodel (som ikke kan regne) i Excel (hvor tal er alt). Defector har en herligt sarkastisk nedsabling af det futile projekt: ‘Det krævede mange år og milliarder af dollars, men Microsoft har endelig opfundet en lommeregner, som sommetider tager fejl’.

Indtil for ikke så længe siden var Kanelbutikkerne nærmest uopdrivelig. Men nu er den polske forfatter Bruno Schulz’ mesterværk fra 1934 blevet nyoversat – og sikke en oversættelse. Oversætterne Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad er Nanna Mogensens gæster i Skønlitteratur på P1 – og sikke 56 minutter.

+ Tjek også for en god ordens skyld den israelske forfatter David Grossmans artikel om Bruno Schulz i The New Yorker fra 2009 (ja, det var Grossman, som tidligere på måneden erkendte, at hans land begår folkemord).

Prisen på hakket oksekød er tidens varmeste kartoffel. Populistpartierne er i oprør, statsminister Mette Frederiksen har lovet at se på sagen, og overalt skriger folk (åbenbart) efter billigere hakkedrenge. Forargelsen er stor, og forvirringen over, hvad der har fået prisen til at stige med over 73 pct. på fem år, tilsyneladende endnu større. TjekDet har undersøgt sagen, og svaret er bl.a. mindre kvægbestande og en stigende global efterspørgsel, særligt fra Kina. Én ting er dog sikker: Det er ikke mindst landmændene, der nyder godt af udviklingen: “Landmændene er glade for de høje priser lige nu. De kan bare følge markedet og få markedsprisen.”

‘Først i hovedet. Så i maven. Til sidst i skridtet. Israelske snigskytter bruger børn som levende skydeskiver i Gaza’. Krigskorrespondent Nagieb Khaja om den overvældende dokumentation for Israels drab på civile. I Altinget.

+ Et tip for dig, der stadig er på Facebook: følg Poyâ Pâkzâd og læs hans næsten daglige opdateringer om situationen i Gaza.

++ Israels drab på civile er helt uproportionale i forhold til antallet af kombattanter, viser det israelske militærs egne tal. Artikel i +972.

Instagram, TikTok og alle de andre sociale medier skvulper over med KI-sjask. Men hvem er det lige, der uploader den ubrugelige strøm af indhold? Washington Post har talt med nogle af de mennesker, som tjener på sjaskeriet – og det er omtrent lige så deprimerende, som man kunne forestille sig: “Adele, en studerende fra Florida, delte et screenshot fra sin TikTok-konto, som viste, at hun havde tjent 886 dollars inden for fire dage på en KI-video, der viser en falsk influencer, der spiser frugt lavet af glas […] ‘Jeg har set mange af mine venner, som har virkelig svært ved at få et job, selv med deres uddannelser’, sagde hun. ‘Det her er fremtiden’.”

“Ansøgere til fællesskabet bliver screenet ved hjælp af en personlig samtale, en straffeattest, et spørgeskema om deres forfædres arv og nogle gange endda fotografier af deres slægtninge. Fællesskabets to arkitekter – en traditionelt uddannet fransk hornblæser, der har livestreamet sine egne sexvideoer, og en tidligere jazzpianist, der er anholdt, men ikke sigtet for mordforsøg i Ecuador – siger, at de personligt skal bekræfte, at ansøgerne er hvide, før de kan blive optaget.” Æggende indledning på The New York Times’ reportage fra et nyt bjergsamfund i Arkansas – der er lige så sygt som resten af USA for tiden. Fremgangsmåden lyder som den danske ghetto-, nej, parallelsamfundslov.

Afrika-ekspert Oscar Rothstein havde engang et fantastisk nyhedsbrev her hos os på Føljeton, der hed Sportshjerne. Siden rykkede han videre til Danwatch, hvor han nu ikke bare er klog på skrift, men også på lyd i en ny podcast i samarbejde med Radio4. Syd for Sahara, er navnet, og de første afsnit er virkelig gode. Vi er faste lyttere.

+ Genlæs Sportshjerne.

Kender du Klarna? Nej? Så har du måske et godt forhold til din økonomi. Og hvis du gør, er du højst sandsynligt en kvinde. Det er altså ikke os, der er nogen sexister her, men tallene, der viser det: “I gennemsnit har mænd en større samlet gæld end kvinder, men kvinder er 68 pct. mere tilbøjelige til at bruge afbetalingsordninger,” skriver The Atlantic om de rentefri køb nu, betal senere-ordninger, som er eksploderet i popularitet: “Det her handler måske mindre om, hvordan kvinder bruger penge, og mere om, hvor de bruger dem. Selvom tjenesterne, hvor man køber nu og betaler senere, accepteres ved køb af alt fra flybilletter til elektronik, udgør tøj over halvdelen af tjenesternes samlede vareværdi. Og kvinder udgør størstedelen af de her kunder.”

Kunstig intelligens er mere kunstig end intelligent. Det er marketing. Charlie Warzel skriver om teknologi, medier og ‘store ideer’ i The Atlantic. Her er hans glimrende gennemgang af erfaringerne med såkaldt kunstig intelligens so far.

En god præst delte en ret god tekst på Facebook. Han skrev, at den var lidt gammel (den er kun fra 2020). Teksten, der er skrevet af en kristendomskonsulent, ligger inde på den kirkelige børne- og ungdomsbevægelse KFUM og KFUK’s hjemmeside og hedder: ‘Hvad er kristen zionisme?‘ Måske er der lidt skyts at hente, hvis du har en kristen onkel, som støtter Israel i tykt og tyndt.

Når Folkets Folkemøde løber af stablen i Stubbekøbing på Nordøstfalster en time og et kvarters kørsel fra København lørdag d. 20. september i år, er det med Føljeton som mediepartner. Temaet for folkemødet er folkelig mobilisering. Når det brænder på, må vi løfte i flok, men hvordan? Hvad kan vi gøre? Ud over folk som Amnestys generalsekretær Vibe Klarup, kunstneren Danh Vo, public service-manden Mikael Bertelsen og professor i makroøkologi Carsten Rahbek kan du møde Føljetons redaktion. Folkets Folkemøde er lobbyismefrit område og i sig selv en mobiliseringsøvelse: Det er stablet på benene på syv uger – men det bliver godt. Se programmet her.

Vi linkede til den i nyhedsanalysen mandag, men teksten her fortjener en særskilt plads. The New York Times’ klummeskribent Bret Stephens har antydet, at et dødstal i Gaza på 60.000 ikke er særlig højt og kunne have været “langt mere dødbringende”, men her sættes den kalkyle godt og grundigt på plads. Ud over, at tallet, der reelt er langt højere, svarer til cirka hver tyvende beboer, tager det blandt andet heller ikke højde for den forventede levetid, der er faldet drastisk. “Krigen i Gaza skiller sig klart ud på grund af intensiteten af drabene. Faktisk ligner udviklingen i den forventede levetid den, der blev set under folkemordet i Rwanda.”

“En stor sprogmodel er en forudsigelsesmaskine. Det afgørende er, at den ikke tænker eller drømmer. Den fastlægger den mest sandsynlige rækkefølge af ord på baggrund af sine træningsdata og videregiver den til dig. Et velskrevet digt har næsten den modsatte funktion. Det er skabt ud fra originale, dynamiske sprogvalg, og det lever og dør af sin evne til at overraske. Det er et middel til at bevare det særlige. Og alligevel kommer jeg til at spekulere på, om den hunger efter forbindelse, forståelse og forbløffelse, der synes at kendetegne en stor del af offentlighedens interesse for kunstig intelligens, stammer fra de samme behov, som poesi opfylder.” Fra The Atlantic: ‘Hvorfor så mange MIT-studerende skriver poesi‘.

“Den manglende opmærksomhed skyldtes sandsynligvis, at ingen andre i Danmark arbejdede med seismologi, og der derfor ikke var nogen, der virkelig forstod betydningen af hendes opdagelse.” God lille tekst om den ofte glemte danske seismolog og statsgeodæt Inge Lehmann (1888-1993), der opdagede jordens indre kerne. “Ved hjælp af data fra seismiske stationer rundt om i verden, især fra Sovjetunionen, bemærkede Lehmann signaler i optagelserne af et jordskælv i Murchison, New Zealand, som ikke burde have været der. Hun beregnede, at de kun kunne forklares, hvis der var et lag i midten af Jordens kerne, som var forskelligt fra den faste”. Hvis man regner lidt på årstallene ovenfor, opdager man i øvrigt, at hun blev hele 104 år.

Den ellers undseelige nordjyske by Gjøl har for nylig skrevet et lille stykke danmarkshistorie. Takket være lokale ildsjæle har man nemlig her åbnet landets første frivilligbus – kaldet Ålen – som skal tage over der, hvor den offentlige transport er eklatant fraværende. Information har en herlig reportage fra indvielsen af Ålen, som fremover skal bringe Gjøl-borgere videre til Aabybro og Biersted. Det er der perspektiver i. For som Kjeld Schumann, formand for Gjøl Borger- og Erhvervsforening, formulerer det: “Fra Aabybro kan du jo i princippet komme til hele verden.”

“KI-teknologien har udviklet sig ekstremt hurtigt med chatbots som ChatGPT, drevet af et højtspillende våbenkapløb mellem tech-giganter og superrige start-ups, hvilket har skabt en forventning om, at alt fra backoffice-regnskab til kundeservice vil blive revolutioneret. Men udbyttet for virksomheder uden for tech-sektoren halter bagefter og er plaget af problemer, herunder chatbots irriterende tendens til at finde på ting.” The New York Times zoomer ind på et pænt graverende problem ved KI-teknologien: At den ikke rigtigt ser ud til at gøre os mere produktive.

Fra borgerkrig i Syrien til en lejlighed i Lübeck. I 2015 flygtede over en million mennesker til EU. The Guardian sætter i en flot lille billedserie ansigt på fire af de personer, der dengang rev deres liv op med rode og startede forfra i Europa. Efter et årti er deres tilværelse stadig fyldt med afsavn: “Mit hjerte og min sjæl er i Deir ez-Zor,” fortæller Ehab Mzeal om sin syriske hjemstavn. For palæstinensiske Youssef Hammad er den belgiske by Groenhove nu et nyt hjem. Han håber på at skrive en ph.d. og har ovenikøbet lige været opstillet til et lokalvalg. Selvom han længes hjem, kan han stadig drømme om fremtiden i Europa.

Efter den 7. oktober oprettede den israelske hær (IDF) en såkaldt legitimeringscelle, der har til opgave at styrke Israels image i internationale medier, skriver journalisten Yuval Abrams i det israelske magasin +972. En af enhedens opgaver er at identificere journalister i Gaza og portrættere dem som Hamas-folk “i et forsøg på at afmontere den voksende globale forargelse over Israels drab på journalister – heraf senest Al Jazeera-journalisten Anas al-Sharif, der blev dræbt ved et israelsk luftangreb i den forgangne uge”.

+ ‘Anas al-Sharif var min ven. Her er, hvorfor Israel var så bange for ham’. Tekst i amerikanske The Intercept.

“Snarere ligger det ægte ideologiske moment i øjeblikket før: I det ofte usynlige propagandaarbejde, hvormed en isoleret hændelse opstår som en ‘sag’, i det mørke rum, hvor konflikterne defineres, og vi alle bliver henvist til at indtage hver vores præprogrammerede position i et tiltagende ulideligt og i virkeligheden højst koreograferet spil af forargelse og hån,” skriver Matthias Dressler-Bredsdorff i en kvik kommentar til Sydney Sweeney-sagen i Dagbladet Information.

Cirkulær bioøkonomi – sikke et fint begreb! Det må være sådan noget med madaffald, der bliver til ren energi, bier og sommerfugle, der kredser om kompostbunken, vi forestiller os køer på holistiske græsningsplaner, en summende biodiversitet, vilde enge, store skove. Vidunderligt, man kan næsten dufte den ny-fotosyntetiserede dugfriske luft! Hov, men hvad er nu det… *Snif snif*… Hvorfor lugter her af… Lort? Fordi der åbenbart er stort potentiale i at gøre vores egne mindre vellugtende efterladenskaber, bedre kendt som tis og lort, til del af den ‘cirkulære bioøkonomi’ ved at bruge det som gødning, beretter Videnskab.dk. Nå ja, ingen havde lovet, at den grønne omstilling ville lugte godt.

En relativt positiv klimahistorie at holde weekend på? Delstatsregeringen i Pará i Brasilien er ved at teste, om Amazon-regnskovens evne til at regenerere sig selv. Man har udlejet et gigantisk stykke jord, hvor der tidligere er blevet ryddet megen skov, til en privat CO₂-kreditvirksomhed, som vil skabe “en ny lokal økonomi baseret på miljøbevidsthed”.

“Jeg har ingen ide om, hvordan noget som helst fungerer her,” sagde turisten, der var på ferie i Dolomitterne eller måske i en norsk nationalpark, og fortsatte, “[j]eg er her for at bestige jeres højeste bjerg, ro kajak langs jeres mest forrevne kyst og udforske jeres dybeste grotte. Jeg har klipklapper på og intet vand med. Jeg har ikke forberedt mig det mindste, hverken fysisk, med udstyr eller i orientering, og jeg kræver, at I redder mig, grundigt og for egen regning, på en måde, der involverer helikoptere og internationale nyhedshold.” Jenny Shank skriver sjov (og sand) satire som Overturisten i satiremediet McSweeney’s.

Forestil dig at skrive ud til hundredetusindvis af mennesker, at du gerne vil dø. Det har 28-årige Joseph Awuah-Darko gjort. I december skrev han til sine følgere på Instagram – der nu tæller hele 545.000 – at han søger aktiv dødshjælp. Samtidig lancerede han “The Last Supper Project”, hvor fremmede kunne byde ham på “den sidste nadver”. Siden er invitationerne væltet ind, hvilket har betydet, at Awuah-Darko indtil videre har spist sin sidste nadver 152 gange. The New York Times bringer et portræt af den enigmatiske ghaneser, der har sat gang i en debat om aktiv dødshjælp, men også kritiseres for at romantisere selvmord.