Læsernes opslagstavle

  • Problemet er ikke akademikerne

    Snakkede forleden med en næsten færdigudlært elektriker, som var tidligere akademiker – noget han er blevet han mobbet for i hele sin læretid. Kan også høre, at det er lige så svært at være kvindelig håndværker inden for de ‘såkaldte’ mandefag, som da jeg for 35 år siden forlod murerfaget og blev akademiker, bl.a. fordi det var for hårdt at være der som kvinde. Og kan det ikke være krav om, at der er lærerpladser til de lærlinge med anden etnisk baggrund, som pga. diskrimination afvises af mestrene og henvises til skolepraktik? Der er ikke noget af ovenstående, der virker motiverende for andre end unge hvide mænd til at gå ind i håndværksfagene. Og allerede for 30 år siden talte vi i skuret, i lærlingeklubben og i fagforeninger om, at der ville blive brug for flere håndværkere, når de store årgange gik på pension – og at der derfor var brug for, at mestrene skulle forpligtes til at tage flere lærlinge ind. For der var mange som søgte, men aldrig fik en læreplads. Vi rejste f.eks. forslag om, at for at få adgang til offentlige opgaver, så skulle et krav være et vist forhold mellem antal lærlinge og svend. Det var der ikke politisk vilje til den gang og heller ikke siden. Så nu står vi i et selvskabt problem, som mange har vidst ville opstå, men ikke ønsket at håndtere. For nej håndværksmestrene og lignende kan man ikke udfordre (de sidder tæt på mange borgerlige politikere). Der er simpelthen ingen rimelighed i, at unge i dag skal betale med deres uddannelsesvalg for det politiske svigt, der har været igennem årtier på Christianborg og lokalt i kommuner mm. Så stop den akademiker-bashing, og giv i stedet adgang til fagene/uddannelserne for alle. Lad os sikre, at vi har ordentlige arbejdspladser, hvor alle kan færdes uden diskrimination og chikane af den ene eller anden art. Se så kan det være, at problemet svinder ind både ift. faglærte og ift. universitetsuddannede.

    Fra Margit

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12