Den britiske sanger Lily Allen er ude med et nyt album, West End Girl, som anmelder Lucia Odoom kalder “et suverænt hævnværk” og giver seks hjerter ud af seks i Politiken. I dette glimrende interview i Interview Magazine fortæller Allen, at hun fik inspirationen til at lave sine sange som en fortløbende fortælling fra The Streets-LP’en A Grand Don’t Come for Free.

+ Lily Allen giver giver læserne udmærkede råd i samme magasin.

Borgerkrigen har bragt byen El-Fasher i det vestlige Sudan ned i et “dybere helvede”, sagde topdiplomat Tom Fletcher i sin briefing til FN’s Sikkerhedsråd torsdag. Fletchers fulde titel er under-secretary-general for humanitarian affairs and emergency relief coordinator, og han ved, hvad han taler om. Det gør Washington Posts udenrigskommentator Ishaan Tharoor også. Tharoor har sammenfattet en redegørelse for, hvad der foregår i Sudan, og det er uhyggelig læsning.

“En ny type stjerne er ved at blive skabt i Sydkorea, hjemsted for globale K-pop-sensationer som BTS og Blackpink. Virtuelle idoler – engang en niche-subkultur blandt kronisk online-teenagere og nogen-og-tyveårige, der var dybt begravet i anime og videospil – er ved at blive mainstream. Udover Re:Revolution, der var Koreas første virtuelle stjerner, har grupper som Plave og Isegye Idol titusindvis af fans på livestreamingplatforme som YouTube, Soop og CHZZK. De skaber indhold som genfortolkninger af Squid Game-episoder og Minecraft-quests. De er også værter for datingprogrammer, hvor de tilbyder fans en form for intimitet, som de ikke kunne forvente af menneskelige stjerner.” Spøjs tekst om et spøjst fænomen ovre hos Rest of World.

USA er stadig ramt af en såkaldt government shutdown, hvilket betyder, at flere hundrede tusinde statsligt ansatte er blevet sendt på tvungen orlov. En af dem er Isaac Stein, som normalt er advokat for IRS, altså de amerikanske skattemyndigheder. Som NPR skriver, har den jakkesætsklædte jurist udnyttet muligheden til at udleve sin gamle barnedrøm, og simpelthen åbnet sin egen pølsebod. “Jeg har en mægtig tid med at slynge hotdogs over disken”, siger han. Godt for dig, Isaac. Godt for dig.

DR er tilsyneladende så bange for at blive slået i hartkorn med venstrefløjsere, at man lader porten til det yderste højre stå på vid gab. Mikkel Bjørn (DF), Lars Boje (Borgernes Parti) og Frederik Vad (S) er med i radioudsendelsen P1 Debat, hvor begrebet ‘remigration’ er omdrejningspunktet. Heldigvis medvirker juridisk konsulent Khaterah Parwani også og giver tørt på i anden del (spol frem til 44:45).

Desværre forholder det sig sådan, at nogle af verdens rigeste og mest magtfulde mennesker også er nogle religiøse weirdos. Det gælder eksempelvis Palantir-bagmanden og MAGA-hviskeren Peter Thiel, som bare ikke vil stoppe med at tale om antikrist. Men altså også Intels tidligere adm. direktør Patrick Gelsinger, som har sat sig for at bygge en kristen kunstig intelligens, der skal “fremskynde Kristi genkomst”. The Guardian har spurgt Gelsinger, hvad fanden der foregår.

“Man skal være gjort af et særligt gement stof, blottet for al menneskelighed, hvis man griner af, at en far, der i måske 35 år har arbejdet sig op fra bunden, forsørget sin familie, betalt skat og aldrig begået kriminalitet, brutalt bliver smidt ned på gaden ved højlys dag, hældt ind i en varevogn og kørt væk. Væk fra sin familie, væk fra sit liv. Fordi han dengang for 35 år siden troede på, at der i et andet land fandtes et liv værd at leve, et værdigt liv for hans familie. Det var hans eneste forbrydelse.” POV-skribent Julie Bendtsen – som er bosat i Chicago – skriver godt og præcist om de gruopvækkende ICE-raids, som lige nu finder sted i USA.

Wikipedia er – som vi også tidligere har understreget – et af de sidste gode steder på internettet. Så selvfølgelig har smadre-milliardæren Elon Musk et horn i siden på onlineencyklopædien, som han mener er “woke” og alt muligt andet uforståeligt. Og selvfølgelig har Musks virksomhed xAI nu lanceret sit eget alternativ kaldet Grokipedia. Det er, som The Verge skriver, både racistisk, transfobisk, konspirationsteoretisk, fyldt med misinformation og påfaldende glad for Elon Musk – så på alle måder en dybt ubrugelig encyklopædi skabt i Elon Musks eget billede. Hvem skulle dog have troet det?

Nu er det ikke fordi vi vil være nogle fatalistiske lyseslukkere, men longevity-bevægelsen (altså forsøget på at hacke kroppen og dermed komme til at leve evigt) lader altså – sådan udefra set – til mest at handle om, hvordan man allerbedst kan tage usandsynligt mange mærkelige piller dagligt. I den forstand giver det dog selvfølgelig også mening, at longevity-typer som milliardæren Bryan Johnson valfarter til byen Vitalia, som ligger i en særlig økonomisk zone på en ø i Honduras. Her kan man nemlig omgå alt det normalt så tidskrævende bureaukrati, og langt hurtigere teste sine mærkelige piller. Resultatet er ifølge The New Republic lidt blandet.

“Bevægelsen står overfor firmaer, der arbejder med minedrift, kød- og sojaproduktion, biobrændsel og vedvarende energi, som ejer store dele af jorden. Mange af firmaerne står anklaget for medskyldighed i skovrydning. Kampen handler altså om, hvem der skal eje Brasiliens jord, og hvordan det kan forme samfundet.” Globalnyt har – i anledning af, at klimatopmødet COP30 snart skal afvikles i Brasilien – et interessant interview med Alexandre Gomes da Silva fra gruppen Movimento dos Trabalhadores Rurais Sem Terra, altså ‘de landløse arbejderes bevægelse‘.

Vi siger ikke, at internettet var en fejltagelse. Vi siger bare, at der er (mange) detaljer i Harper’s Magazine-skribent Daniel Kolitz’ fyldige udforskning af ‘Goonworld’-miljøet, som vi ville ønske, vi aldrig havde læst. Kort fortalt handler det om en samling eksistentielt forvirrede mænd, som kollektivt forsøger at onanere og indoptage så usandsynligt meget porno, at de til sidst opnår “the goonstate” – en slags mytisk, meditativ ekstasetilstand. Vejen derhen er sådan riiiimelig depraveret. Og beviser – med Kolitz’ ord – måske meget godt, hvordan internettet har det med at gøre alting mere ekstremt: “Findes der en tidslinje, et lovgivningsmæssigt miljø, hvor internettet ikke bliver til en yderst effektiv producent af niche-selvmordskulter? Det har jeg svært ved at forestille mig.”

Catalanske Rosalía er med længder en af de mest interessante popstjerner pt. Hun har noget nær egenhændigt gjort flamenco-musikken sej igen med gennembrudspladen El mal querer, hun har givet sit eget idiosynkratiske bud på reggaeton med opfølgeren Motomami, og nu har hun så udgivet førstesinglen “Berghain” til sin kommende plade, som går i en helt, helt anden retning med strygere og korsang – og bidrag fra både Björk og Yves Tumor. Som om det ikke var feberdrømmende nok, synger Rosalía nu ikke kun på spansk, men også tysk. Kort sagt er der mange gode grunde til at se musikvideoen. Det er spændende sager, Rosalía brygger på.

Når vestlige medier, herunder de danske, siger, at de ikke kan rapportere om Israels krigsforbrydelser inde fra Gaza, er det bullshit. Der er jo øjenvidner. Der er palæstinensiske journalister. Her er der en beretning i det israelske magasin +972 af den palæstinensisk journalist Ahmed Ahmed. Han fortæller levende om at vende hjem til Gaza by eller det, der er tilbage af den. Navnet er et pseudonym for at mindske risikoen for at blive slået ihjel af den israelske hær.

Dagbladet Information har besøgt en pensioneret neurotoksikolog og neurobiolog ved navn Jan Bert Gramsbergen i hans nedlagte husmandssted på Ærø. På sine gamle dage er han blevet miljøforkæmper. Der er så meget lort i grundvandet, og han er omgivet af marker, der bliver sprøjtet med pesticider. “De regler, vi har for sprøjtemidler, er alt for slappe. Og det skal der strammes op på,” siger han.

Forstå Iran – om ikke i en håndevending så på halvanden time. Den iransk-amerikanske politolog Vali Reza Nasr er aktuel med bogen Iran’s Grand Strategy – a political history, og her er han gæst i det britiske medie Novaras podcast, Downstream. Meget illuminerende, og som overskriften lyder: ‘Alt, hvad du har fået fortalt om Iran, er forkert.’

“Efter at Hegseth blev forsvarsminister, bad han Potteiger om at lede den første af de månedlige bønnemøder, som Hegseth nu afholder i Pentagon. Potteiger, med firkantet kæbe og skæg, mindede de tilstedeværende soldater og medarbejdere i Pentagons auditorium om, at Jesus har det ‘sidste ord’ i alle verdslige anliggender – herunder atomvåbenmissiler.” The Atlantic tegner et dybt forstemmende portræt af USA’s krigsminister (det hedder det nu over there) Pete Hegseth, der med udgangspunkt i fundamentalistisk kristendom øjensynligt agter at føre hellig krig.

Sjæleforladt ChatGPT-tekst er for længst sevet ud i alle tilværelsens facetter, så selvfølgelig tager folk også chatbotten i brug, når der skal onlinedates – med Black Mirror-agtige implikationer for fremtidens kærlighedsliv. The Guardian zoomer ind på “Chatfishing”, altså at datingapp-brugere lader den kunstige intelligens stå for flirteriet, når der skal skrives frem og tilbage: “’Jeg brugte ChatGPT til al vores kommunikation’, siger Francesca. ‘Jeg svarede ikke engang længere selv – han datede i bund og grund bare ChatGPT.’”

Mærkeligt nok insisterer (ældre) journalister ved større danske medier ofte på at holde internetkultur ud i demonstrativt strakt arm, selvom det – som journalist Jesper Borup bemærker i en rettidig lille kommentar i fagbladet Journalisten – blot tager 20 sekunder at google sig frem til, hvad “gg ez” fx betyder, eller hvad Twitch er. Måske er det på tide at stoppe den unødvendige boomer-performance: “Nyhedsværter gør jo normalt en dyd ud af at sætte sig ind i alting, så de kan fremstille alle historier med indsigt og neutralitet? Men internetkultur og ungdomskultur er tilsyneladende fremmed for dem, og det bliver legitimt at spille dum.”

De er lidt sene på den ovre hos The Guardian, men det er okay, for Asta Olivia Nordenhofs Djævlebogen er også først lige udkommet på engelsk for halvanden måned siden. De er begejstrede. “Der vil være andre – og jeg regner mig selv for en af dem – der vil forelske sig i Nordenhofs projekt udelukkende som tekst, som et egentligt eksperimenterende værk, hvis moralske og kunstneriske formål er så dybt forbundne, at de er uadskillelige.”

Bruger du af og til en Tor-browser? The MIT Press Reader forklarer, hvordan den egentlig virker – og lidt om dens militære historie.

Til Knausgård-elskerne: Hans introduktion til Dostojevskijs The Brothers Karamazov, der udkommer i november. Hos The New Yorker.

“Kollapslejren er ikke et sted, man går hen og modtager en færdig pakke eller en gennemtænkt plan, man deltager snarere i en fælles afsøgning af, hvad fremtiden mon kræver af færdigheder og organisering. Hvilket selvfølgelig besværliggøres af, at ingen kender fremtiden. Men bevægelsen arbejder inden for to præmisser: at de klimarelaterede katastrofer vil eskalere, og at politikken vil dreje skarpt til højre. Kollapsbevægelsen vil være et modsvar til begge dele ved at preppe solidarisk, så man ikke mindst kan hjælpe samfundets svageste i en stadigt hårdere verden.” God reportage hos Dagbladet Information fra en klimakriseforberedende teltlejr arrangeret af den tyske klimaaktivist Tadzio Müller. Solidarisk prepping lyder godt.

En kulørt, mærkelig historie i Washington Post at gå på weekend med. Oberstløjtnant Oliver North var i 80’erne ansvarlig for en række af Reagan-regeringens hemmelige militære operationer, men blev fyret, da det kom frem, at han spillede en rolle i Iran-contra-affæren. North blev dømt i 1989. Nu har han i en alder af 81 giftet sig med sin sekretær fra dengang, Fawn Hall, efter at hans hustru gennem mere end et halvt århundrede, Betsy, døde sidste år. Hall, der er 66, blev enke for 20 år siden. De mødte hinanden igen til Betsys begravelse, og sød musik opstod. Gode billeder fra 1980’erne.

“Du er sjovere for børnene, når du kommer hjem og kan fortælle dem en historie, du ikke kan fortælle dem, hvis du ikke selv er blevet stimuleret. Jeg prøver at forsvare mig selv nu. Men jeg har et rigtig godt forhold til mine børn. Jeg ville ikke have brugt 50 år med dem ellers. Men de har ingen respekt for mig, bare fordi jeg er deres far. For det er noget vrøvl. Man burde ikke respekteres for fem minutters glæde.” Stellan Skarsgård, aktuel i filmen Sentimental Value, om at være væk fra sine otte børn. Og om Israel: “Siden 1948 har de gjort det samme. Hvis palæstinenserne dræber én, dræber de ti.”

Den venstreorienterede politiske Twitch-streamer Hasan Piker er for nylig røget ind i en bizar shitstorm, hvor diverse internetweirdos beskylder ham for at have puttet et stødhalsbånd på sin hund Kaya. Kontroversen er ikke bare bevis på, at folk burde slukke noget mere for deres skærme. Spørger man journalist og internetekspert Taylor Lorenz viser den også, hvorfor der tilsvarende bør slukkes for overvågningskameraerne: “Hvis alt i livet blev optaget på video og arkiveret, ville den virkelige sandhed om disse kaotiske situationer være uomtvistelig, hævder tilhængere af overvågningskulturen. Pikers hundehalsbåndshændelse viser, at denne teori er katastrofalt forkert.”

“’Folkeretten er et fugleskræmsel, som selv ikke den dummeste spurv tager alvorligt,’ skrev Klemperer i sin dagbog i 1914. På det tidspunkt var Første Verdenskrig netop brudt ud og den eksisterende internationale orden kollapset for øjnene af ham. I den belgiske by Antwerpen regnede tyskernes bomber ned fra himlen, og det fik Klemperer til at notere: ‘Der findes endnu ingen folkeretlig bestemmelse mod denne grusomhed. Og hvis den fandtes, ville man omgå den.’” Information står klar med en ny serie om den internationale retsordens historie. Vurderet ud fra første afsnit tegner det til at blive ganske interessant – men nu skal man selvfølgelig heller ikke dømme for tidligt.

Skal man tro YouTubes adm. direktør Neal Mohan er der nu flere, som ser YouTube på deres fjernsyn end på deres smartphones i USA. Så som The Hollywood Reporter skriver i en længere feature, kan vi vist lige så godt vænne os til tanken om, at den Google-ejede videoplatform snart vil opsluge alt andet underholdning – i hvert fald hvis Mohan får sin vilje.

“Når man har folk ansat fra forskningsverdenen, bliver det nemmere at få sat ny viden i spil. Samtidig bliver afstanden mellem kommunerne på den ene side og universiteterne og professionshøjskolerne på den anden side kortere. Og det kan være med til at skubbe forskningen i retning af noget, man kan bruge ude i kommunerne, og som rent faktisk ændrer noget i praksis, mener Nikolaj Helm-Petersen, der er seniorkonsulent i Dea og i mange år har beskæftiget sig med relationen mellem kommuner og forskning.” Ja, så hvorfor ansætter kommunerne ikke flere ph.d.’er? Det undersøger Xenia Sofie Heiberg Heurlin ovre hos Mandag Morgen.

Hvad kan stoppe Donald Trumps fascistiske overtagelse af USA og dertilhørende dystopiske massedeportationer af mennesker, han ikke kan lide? Muligvis at de vigtigste håndlangere, ICE-agenterne, simpelthen er i for dårlig form. Som The Atlantic beskriver, er Trumps planer om at fordoble ICE’s arbejdsstyrke nemlig løbet ind i en modstander, som er “mere magtfuld end nogen aktivistgruppe”: ICE’s personlige fitnesstest.

Mark Zuckerbergs Meta er tungt investeret i det 45.000 kilometer lange undersøiske internetkabel 2Africa, som strækker sig hele vejen rundt om Afrika. Hvad kan gå galt? En del, hvis man spørger The Dial: “[…] et kontinent, der historisk er blevet grusomt udnyttet af vestlige virksomheder, er endnu en gang blevet tvunget af omstændighederne til at stole på en sådan virksomhed. Som den dominerende partner i 2Africa har Meta nu enorm magt over fremtiden for kommunikation i mange lande.”

Det kom for nylig frem, at minkavlernes brancheorganisations formand Tage Pedersen får omkring 4-500 mio. kr. af den kage på samlet 30 mia. kr., som han selv, med stor hjælp fra Venstre, i sin tid fik forhandlet sig frem til, at hans branche skulle have som erstatning for Mette Frederiksens hjemmelsløse, midlertidige forbud mod hold af mink. Nu har Pedersen ringet til Zetland for at prøve at lave damage control eller imagepleje, eller hvad man skal kalde det. Han synes, det er “helt urimeligt”, at der har været stor offentlig opmærksomhed om hans halve milliard.

Zeit Magazin bad den kinesiske kunstner og dissident Ai Weiwei bidrage med en tekst om, hvad han “gerne tidligere ville have vidst om Tyskland”. Han afleverede sin tekst, men kun for at få at vide, at den var blevet gennemlæst af bladets chefredaktør, og derefter droppet. Kunstmagasinet Hyperallergic bringer hele teksten på engelsk. Den begynder sådan her: “Et samfund, styret af regler, men uden individuel moralsk dømmekraft, er farligere end et samfund uden nogen overhovedet. Et samfund, som sætter lydighed højt, uden at stille spørgsmål ved autoriteter, er dømt til at blive korrupt.” Mærkeligt – de spurgte jo selv.

Den engelske romanforfatter Zadie Smith i et fint lille essay i britisk Vogue: “Kan man være seriøs og seriøst glamourøs på samme tid?” Er vist at finde i hendes kommende essaysamling, Dead and Alive.

Nandudu besluttede at vende tilbage til sin landsby og her forsøge at opbygge en specialkaffevirksomhed – hvor hun købte kaffe fra bønderne i sin landsby og solgte de tørrede bønner til risterier og eksportører. […] Samme år, i 2020, hørte hun om et program finansieret af Nederlandene, der tilbød gratis erhvervsuddannelse til unge iværksættere, der arbejdede inden for landbruget i Uganda. Efter blot tre måneder i programmet siger Nandudu, at hele hendes liv ændrede sig.” God lille kaffehistorie hos NPR.

Som vi også nævnte i sidste uge, flyver Trump-hviskeren Russell ‘Grim Reaper’ Vought fortsat under radaren for mange, selvom han som en af hovedarkitekterne bag Project 2025 er en vigtig mand at kende, hvis man vil forstå MAGA-bevægelsens igangværende forsøg på at transformere USA til det mere dystopiske. Og så er det jo heldigt, at ProPublica skriver langt om, hvordan Vought aktivt er ved at afvikle det amerikanske statsapparat, og indsætte sig selv som skyggepræsident.

“En fuldstændig genopretning af koralrevene kan måske ikke længere lade sig gøre, men ved at reducere udledning og forurening kan de rev, der stadig rummer liv, have en chance for at overleve. Tipping points tydeliggør alvoren, men de viser også, at menneskeheden stadig har et valg, når det gælder om at standse ødelæggelserne.” Geolog og forsker i miljøkommunikation Alexandra A. Phillips forklarer hos Videnskab.dk, hvorfor vi stadig ikke må miste håbet, selvom klimaet på flere punkter står ved et dødsensalvorligt vendepunkt.